onsdag den 28. april 2010

Kreativ dag



Åh for pokker da en dejlig dag jeg har haft. Har igen besøgt den søde niece og fik lov til, at arbejde med sølvet i hendes varme køkken. To ringe blev det til og jo, jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med resultaterne. I dag var tredie gang, jeg prøvede at arbejde med sølv og faktisk første gang, hvor jeg havde en følelse af, at jeg havde overblik over processen og arbejdede mod et ønskeligt konkret mål. Den ene ring er til mig selv. Den sidder helt perfekt på min finger. Den anden, er til en dejlig veninde, som snart skal have den i gave, fordi hun om nogen har fortjent en god og meget personlig gave. Jeg glæder mig til kursus hos Kristine i næste måned. Der skal jeg på kursus med andre deltagere. Det bliver da spændende at opleve, hvordan vi vil og kan påvirke og inspirere hinanden. Kristine er vokset med opgaven, har øvet sig på mig og er blevet en rigtig god underviser, selvfølgelig også fordi, at hun selv bliver mere og mere erfaren og dygtigere og dygtigere for hver gang hun selv arbejder med materialerne.




Da jeg så kom hjem efter en lang, hyggelig, dejlig dag, hvor jeg igen også nød min gamle svigerindes gode selskab, jamen så stod min dejlige, søde, betænksomme mand da lige klar med en gave. En helt vidunderlig kjole, som sidder felt perfekt og falder noget så flot og så vil den passe mere end perfekt til bare ben i klipklappere i Barcelona om 14 dage. Tak søde Niels og JA jeg vil gerne lave en rigtig dejlig aften, med god mad og underholdning a´la 1001 nat for dig og dine tennisvenner i Juli eller når det passer jer. Jeg har allerede konceptet klar i hovedet.





3 kommentarer:

  1. Skønne ringe, som du har fået lavet - og fantastisk kjole. Den er vild lækker...

    SvarSlet
  2. Hej Karina.
    Tak, ja det er en fantastisk kjole, den falder rigtig fint, er i viscose som jo er som silke på kroppen

    SvarSlet
  3. Flot kjole, og super lækre ringe du har fået lavet dig der :) Er det syntetiske sten der er brugt? For sådan noget kunne jeg rigtig godt have lyst til at kaste mig ud i når jeg får noget mere art clay hjem ;)

    SvarSlet