mandag den 31. maj 2010

De søde niecer


Hele fem af slagsen har jeg. Nogen ser jeg sjældent, nogen af og til, nogen ret ofte. Hende her, har været i Århus nogle år for at læse, i Afrika for at opleve, lære og blive et rundere menneske. nu er hun på Nørrebro. der er jeg jo også af og til for at danse og så kan det jo lige passe, at vores veje kan krydses en gang i mellem. Jeg har længe varslet en frokost og nu var det endelig nu.
tanni er heldigvis sådan et menneske, som man bare starter igen, hvor man slap sidst. hun både lytter og fortæller med åbent hjerte og sind. Tiden fløj afsted mens vi fik skønne sandwiches og et glas vin. Tanni skulle videre og møde kæresten til en overraskelse. Hendes fødselsdagsgave. Hun skulle komme klædt på til uden dørs og samtidig til et pænt sted inde. HMMMMM hvad kan det mon være. Jeg var meget nysgerrig og spændt på at høre mere.

1 kommentar:

  1. Herligt at dig og min lille Tennis fik hygget. Du har helt ret, hun er virkelig i stand til at lytte og tage tingene i den rækkefølge de kommer. Et ordsprog fra Afrika: Bussen kommer, men hvor og hvornår vides ikke. Deraf har hun lært en eksrem indsigt i tålmodighedens ædle kunst. Mon vi ikke alle burde opleve denne kultur, hvor tid afhænger af vejr, vind og gudernes gunst.
    Dejligt, at du også nyder at være sammen med Tanni.
    Knus

    SvarSlet