Den opmærksomme og vedholdende læser, husker måske og måske ikke, at jeg tidligere har luftet frustrationen over, ikke at vide om man skriver til nogen. Måske henvender jeg mig til de forkerte. Jeg startede jo som sikkert mange andre med, at læse de meget etablerede, meget læste og meget sikre i sadlen bloggere. Fint nok og tak forde i lod mig læse med og gav inspiration tilæ at komme igang. Dejligt at i var der. Problemet var bare, at i var LAAAAANGT foran og meget videre og igang med noget andet og inde i jeres eget etablerede blognetværk. Måske tager jeg grundig fejl, men det er den følelse jeg sidder med. Jeg beundrer og beundrede jeres smukke ting og enorme kreativitet. Kunne ikke leve op til den. Det var ikke der jeg var, hverken i livet eller på bloggen. Jamen fair nok. Men hvad gør jeg så? Sletter jeg simpelthen bare min blog og erkender, at jeg kom i forkert selskab? At jeg gik forkert? Eller må jeg bare ud og stå på egne ben, lade mig skubbe ud af de etableredes trygge rede og skabe mit eget liv, min egen form? JA, jeg tror det sidste. MEN, hvor pokker finder jeg nye "unge" venner??????????
Jeg var og er åbenbart ikke alene (det er man jo aldrig, bare noget man føler). Pludselig lå der en komentar fra Anette. En dejlig kvinde, ny på bloggen, fuld af gode ideér og faste meninger. Mød og døm hende selv. Jeg kan ydmygt kun anbefale.
Mit ønske er nu som før, at møde nye blogvenner, nogen som gider mig og mit, ikke kun mig som læser og endnu et tal på deres besøgstæller, menMIG som menneske, for det jeg står for og forde man gider involvere sig i MIG. At komme videre er MIT og kun MIT ansvar. Det vedkender og påtager jeg mig. Jagten er hermed gået ind. Jagten på nye venner og gode relationer. Og SELVFØLGELIG er der en masse af de gode gamle som jeg vil holde godt og stædigt fast i, forde de er dem og forde de gider dele deres viden og erfaringer med mig.
Med ønske til mig og alle andre om en dejlig sommer i danmark og i blogland.
Interessant indlæg.
SvarSletDu er jo ikke alene om dine tanker.
Vi er vist mange nye bloggere, som har tænkt og stadig tænker, " hvordan får jeg et ben inden for"?.
MEN!
Jeg tror, at det er vigtigt, at vi prøver at slippe denne tanke.
At vi i stedet blogger om de ting, som interesserer os, som vi brænder for, og som gør os til de mennesker vi er.
Vi skal skrive for os selv, og fordi vi kan li' at skrive.
Fordi der er noget vi brænder for at fortælle og for at dele ud af.
Ikke fordi vi vil være en af de kendte.
Tak for tankerne....
...og hermed er "jagten" på blogvenner erklæret for åben...
SvarSletKom frit frem - læg en kommentar - sig jeres mening...så vi ved, om der er liv på den anden side af skærmen. Vi trænger til en "energi-opladning" - og jo mere liv/kommentarer på bloggen, des mere får vi lyst til at dele af ord, kreativitet, oplevelser osv osv.
Tak, søde Stella for dit link og for dit indlæg. Jeg må se, om se om jeg kan følge det op. Har foreløbig lagt et link til dig på min blog....og ja, sommeren længe leve - varm og solrig....og længe leve blog-energien - kh og velkommen også hos mig...
pssstt....ser lige Kristines kommentar og...fuldstændig rigtigt. Vi skal være os selv og ikke rette ind efter de populære - vi skal blogge om det der interesserer os og det vi brænder for - "kendthed" er sådan set ligegyldigt, men jeg er ikke enig i, at vi kun har kastet os ud i blog-universet for at skrive for os selv. Jeg vil da rigtig gerne ha' respons på min blog og det tror jeg også Stella vil....blogvenner, som man kan dele med og få gode idéer af og sammen med. Det er da sådan, jeg forestiller mig mit blog-liv skal være - modspil og medspil - kreativ energiopladning - og kreativitet er jo mange ting, ikke kun strikkepinde og pensler.
SvarSletNå, men ellers er vi ganske enige...slut herfra...;-D
Her vil jeg så smide en kommentar, selvom det er allerførste gang, jeg besøger din blog. Jeg læste hos Kristine, som linkede til dig.
SvarSletI starten havde jeg også tungen ud af halsen og tænkte meget på, hvordan jeg skulle få gjort andre interesseret i min blog.
Nu - efter 3 års bloggeri - er jeg kommet frem til, at jeg bare skriver og så må jeg få de læsere, som nu engang kommer forbi.
Når jeg læser et indlæg, som jeg kan have en mening om og til, så lægger jeg en kommentar - og så er jeg jo så heldig, at jeg indimellem også får kommentarer tilbage.
Min blog er både stort og småt - og forskellige mennesker kommenterer til forskelleige emner - og det er ok.
Jeg har fået enkelte læsere som jeg vil kalde venner - også selvom vi ikke ses i det virkelige liv, men det er ikke mange.
For mig fungerer det fint.
Nu fik jeg skrevet så meget, at jeg har lidt svært ved at finde hoved og hale, men håber, at du ser lidt mening i det hele :)
Venlig hilsen Helle
Helt enig med Kristine - som også var den vej jeg kom til din blog her;o)
SvarSletJeg har blogget i en del år - on/off - og blogger nu på eget domæne, primært for min egen skyld - det er en slags "dagbog" - jeg har ikke rigtigt nogen fornemmelse af hvem der læser med (udover de af mine (offline)venner som har fået link) men kan se på blog statistikken at der er flere end dem.
Jeg forsøger at skrive kommentare der hvor jeg finder det relevant, der hvor jeg har noget at sige/mene/ytre/osv - men jeg skriver ikke kommentare udelukkende for at sige det samme som de øvrige X antal har skrevet;O)
Så undlader jeg hellere...
Hvad angår de mere "etablerede" bloggere - så syntes jeg faktisk at mange af de "mindre etablerede" bloggere er langt mere interessante, vel mest af alt fordi jeg ikke finder det så opstillet som hos de mere "etablerede" - de "små" skriver mere fra hjertet (syntes jeg), det virker mere ægte og er ikke skrevet for at få flest besøgende.
Den stil passer godt til mig - og derfor er det ofte små bloggere jeg kigger ind hos dagligt.
Men igen - hvem er hvad?
Og er det i grunden ikke ligegyldigt - så længe vi hver især, og ikke mindst sammen, hygger os med denne måde at kommunikere på...
God tirsdag derude,
og beklager længden....
Meget spændende tanker du har Stella. Vi bidrager vel med det vi selv syntes er spændende. Selv holder jeg af de mere kortere tekster, nyder at se de mange billeder som bloggerne sætter på deres blog. Det handler vel om, at vi alle har et budskab, som vi syntes andre skal læse eller se.
SvarSletJeg er helt enig i dit indlæg. Jeg er selv ny i blogland og har ingen anelse om jeg skriver før døve øre. Hvis jeg ikke havde sat en tæller på, ville jeg tro, at jeg var helt alene. Jeg har gjort mig mange af de samme tanker som dig. I går skrev jeg et indlæg om grænsen mellem, at skrive personligt og være privat. Jeg har bestemt ikke et eneste svar til dig. Jeg skriver på min blog og læser ved andre, fordi jeg godt kan lide det. Min blog er nok mest den pæne udgave af en dagbog, hvis det er noget andre har lyst til at læse, er det da dejligt, hvis ikke er det også ok.
SvarSletJeg er desværre ikke særlig god til at skrive kommentarer, syntes måske ikke altid det er på sin plads, så det må jeg øve mig i.
Jeg læser gerne med hos dig:-)
Nej hvor har jeg også mange gange tænkt hvordan gør jeg mig selv og min blog interessant nok for andre end mig selv. Selvom det startede ud med en form form for blog dagbog mest for min egen skyld, så kan jeg mærke at jeg er nået dertil hvor jeg faktisk gerne vil have lidt mere respons.
SvarSletJeg bliver sååå glad hver gang der er en kommentar, og tænker meget over hvad jeg skal skrive i mit næste indlæg, og nogle gange tænker jeg også bare for meget. Jeg har lige som dig, skævet en del til de veletablerede blogs rundt omkring, men ønsker selvfølgelig i bund og grund ikke at min blog skal være en kopi af deres. Min blog skal være mig, og afspejle hvem jeg er. For når jeg tænker over det er det også de blogs hvor jeg kan mærke personen bag, som jeg bliver ved med at vende tilbage til..
Men igen så tænker jeg: Er jeg interessant nok til at man har lyst til at følge med?! Jeg har flere gange overvejet at lave en Give-away for at gøre lidt flere opmærksom på min blog, men igen så vil jeg jo gerne at man vælger at følge med fordi det er interessant og ikke fordi man udlodder en præmie.. Misforstå mig ikke jeg synes at Give-Aways er aldeles herlige, og har også selv deltaget i flere..
Nå men det korte af det lange er at jeg er enig i at vi skal være os selv, og ikke prøve at være noget vi ikke er ;o)
Puha det blev da en længere kommentar, håber at det giver mening ;o)
Annemette - jeg har forsøgt at skrive en kommentar på din blog, men kan ikke. Du er nød til at ændre det, så det bliver muligt at skrive og kommentere hos dig....ved, at det har været et problem på andre blogs og at de har ændret det...kigger forbi igen...hejsa
SvarSletInteressant indlæg som rammer mine egne overvejelser lige nu. Hvorfor er det jeg blogger, hvem blogger jeg for, skal jeg blogge???
SvarSletJeg syntes du fint får fremhævet nogle dilemmaer som "ny" blogger og egentligt handler det vil blot om accept og om, at finde "sin" plads.
Tak for et godt indlæg.
jeg tror det er viktig at det finnes et mangfold av blogger der ute - at vi alle blogger utfra vårt ståsted og hva som er viktig for oss - at aktiviteten i seg selv er det viktige, mer enn å få mange lesere. jeg syns selv det er gøy når folk ser og leser bloggen min, men mest av alt tror jeg det er viktig å glede seg over det å skrive, legge ut bilder og reflektere over egen verden, mer enn å blogge for å tilfredstille andre.
SvarSletDin verden er interesant, fordi den er din, og fordi du gir oss et innblikk i nettopp deg.
Hej Stella. Har opdaget din blog via Kristine - og det er jo dét, jeg synes er så vidunderligt - hele tiden opdager jeg nye blogge ved at bevæge mig rundt i blogland. Får kommenteret lidt her og lidt dér, når jeg synes det er relevant - men det skulle jeg lære og kan bestemt blive bedre til det. At jeg ikke kommenterer på nogens blogge, er jo ikke ensbetydende med, at jeg ikke læser med. Ved at kommentere på andres blogge og vise, at jeg læser med, opdager de jo mig, og forhåbentlig finde de også min blog interessant og vender tilbage.
SvarSletJeg har også spurgt mig selv, hvorfor egentlig blogge? Hvilke behov er det jeg tilgodeser? Er det bare for at blive bekræftet?
Jeg blogger for min egen skyld og håber, at kunne inspirere andre derude, fordi jeg mener jeg har noget at give ud af. Til gengæld får jeg jo en masse god inspiration fra andre - en slags giv og tag - og nogle "møder", hvor der måske en dag er grobund for en nærmere kontakt. Fx. har jeg via bloggen lært Kristine, at kende, fordi jeg lærte om hende på bloggen og skrev til hende om hun ville lave en smykkedag for mig og min datter.
For mig drejer det sig om, at inspireres og inspirere, dialog og kontakt i en verden af mennesker, som deler samme interesser som mig. I min fysiske dagligdag er denne kontakt nærmest ikke eksisterende, så er det da guds benådet, at bloggen giver muligheden.
Jeg må indrømme, at jeg da ikke ved, hvem, der er "etablerede" eller kendte bloggere - jeg, kan da godt se, at nogen har flere læsere end andre, men at have mange læsere listet op, er jo ikke ensbetydende med, at der rent faktisk kommer besøg på bloggen.
Sådan har jeg det - og jeg vil da sige til dig, at hvis du ikke kan finde nogen guldkorn derude og finde den tilfredsstillelse, det gerne skulle være, at blogge, ja, så er det måske ikke dig. Omvendt skal der også lidt kamp og tålmodighed til. Efterhånden finder tingene deres eget naturlige leje og du vil tiltrække de mennesker, som du vil føle en samhørighed med. Hvad man sender ud får man også hjem - eller lige tiltrækker lige - tro på det og vær dig selv! Du bliver alligevel gennemskuet hvis du prøver at være andre end den du er!
Mange hilsener fra en anden relativ nybegynder på bloggen.