onsdag den 9. juni 2010

Saidi

Stokkedans. en dans som Saidi folket dansede i Egypten. Oprindelig en kampdans udført af mænd med stokke, til fods eller hest. En ret maskulin dans. Folklore, som senere også blev danset af kvinderne på landet. Her er oprindeligt ikke tale om bare maver og feminine bevægelser, men en mere "landlig" "tung" og "grov" dans. Senere igen er saidi dans blevet indlemmet i den mere feminine mavedans visse steder.
Jeg øver lige nu Saidi dans, og hos min lærer, er der ingen kære mor og ingen smut veje. Her må man lære de oprindelige traditioner. Danse de "gamle" trin til den oprindelige musik. Det er jo netop derfor, at jeg er så glad for at danse lige hos hende. Man får historien med.
Svært er det, vil jeg lige advare mod, men hamrende sjovt. Der skal øves igen og igen og på små bidder af en lang dans ad gangen. God motion, god koncentration, god koordination og god musik.
Det er altså det jeg går og sysler med lige for tiden. Sådan ind i mellem alt det andet, smutter jeg lige en tur i kælderen og napper en dans. Hvad går du mon og laver????

1 kommentar:

  1. Hey .... det er jo Maya & Magdy el Leisy!
    Jeg synes altid det bliver lidt komisk med mænd i "mavedans". Enten komisk, bøsset eller for meget "Russian ballet on the Nile" — men lige netop dette par er gode sammen, især i stokkedans! Rigtig Saidi har jeg aldrig danset, men uuuhhhh, hvor jeg savner en god omgang Baladi!!! At få rystet hofterne og bevæget rygsøjlen. Tror også jeg smutter i kælderen og tager mig en dans (eller et andet sted, hvor ingen ser det!) :-)

    SvarSlet