søndag den 18. juli 2010

Så dejlig en dag

Jeg blev forkælet dagen lang. Tina havde lavet det dejligste program, for en dag, hvor hendes mål var, kun at finde på ting, som jeg kan lide. Hun ramte plet hver gang.

Vi startede på Nationalmuseet. Enten har jeg aldrig været der, eller også har jeg glemt det.
Dejlig oplevelser. Spændende gamle sager. Børneafdelingen kan også varmt anbefales. Spændende for børn og her må man også gerne røre ved tingene. Især de religiøse ting var jeg begejstret for. Meget spændede.


En hjemmelavet is af bedste kvallitet. Et lækkert og kærkomment indslag i varmen.

Dukketeater i Kongens have. Gratis. Hver dag på nær mandag kl 14 og 15. FANTASTISK GODT. Rigtig godt teater for de mange mindre børn som var mødt op, men også fantastisk teater for voksne, som jo forstår det dybere lag i fortællingen. Ingen tale. Lyde og smuk musik. Snyd ikke jer selv for det. Kongens have er jo altid et besøg værd. Til picnik eller bare hygge.




Jeg faldt også lige over de små engle/dukker som jeg har set på forskellige blog men aldrig set i virkeligheden. Forstår ikke helt konceptet, men ser dem som små lykkebringere/skytsengle. Sådan har jeg valgt at se dem og det er da meget sødt og uskadeligt. Nu har jeg en og den er sød.





Bitte bitte små vinger, men de er der.


Vi spiste på Atlas bar, som jo altid serverer skøn mad og så gik turen til Grønnegårds teatret. Nicholas Bro som Don Juan er MEGET seværdig.
Skønt at sidde sent ude med bare arme, teater og kølig rose`vin i glasset.





Da vi kom tilbage til bilen, havde der været indbrud og JA VI ER SÅ DUMME at vi lader nogle ting også værdier ligge i bilen og JA SELVFØLGELIG var de da stjålet bla min mobil og DET er altså pisse irriterende når man pludselig ikke har nummeret på nogen som helst for det ligger jo i telefonen. Allerede lørdag formiddag fik jeg ny telefon. Mit sædvanlige nummer og mange sender deres numre til mig via facebook. Men fuck hvor er sådan nogle indbrudstyve dog irriterende.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar