torsdag den 29. juli 2010

Ude af pc-spillet

Det var noget af en lang næse jeg fik i morges da jeg ville åbne min pc og sende jer en venlig morgenhilsen.
SORT SKÆRM-som kul, som dyb nat, som en kælder aller dybest ned eller som en hærdet jordmoders kaffe.
Død var dyret. Åh hvor jeg allerede efter ca 2 sek savnede. Savnede verden, jer, at høre nyt, om nogen ville mig noget og det at dele mine tanker, min livline til den verden som også er en del af mig eterhånden.
Skøn, sød og altid veninde, som også er min pc læremester kom til byen for at hjælpe.
Vi venter til lige netop den butik, som foruden at levere pcére også leverer service og kvallificeret hjælp, åbner igen efter ferie, på mandag.
Samme veninde, kørte da lige hjem igen og kom retur med en gammel udtjent pc. Den må jeg låne. TUSIND TAK!
Den er langsom, tåler ikke flere faner åbne af gangen, vipper på bordet, larmer i tasterne..........
DET BLÆSER JEG PÅ, jeg kan tænde, slukke og følge med. Dejligt. Der bliver måske lidt stille her fra nogle dage, men jeg er her.


3 kommentarer:

  1. Øv, hvor ærgerligt! Men hurra for gode veninder, der gerne låner ud, når man er i nød. God pc karma herfra.

    SvarSlet
  2. Nej, nej, nej sort skærm. Næsten...det værste der kan ske for en blogger. Tak, for gode venner i enhver nødsituation.

    SvarSlet
  3. Tak for støtten og medfølelsen. Ja det er her man kender sin helt sande ven. Det var jeg jo ikke i tvivl om at Tina var, men alligevel. Det er lige det der med, at forstå andres behov og tage dem alvorligt. Det gør hun og handler på dem. Dejligt

    SvarSlet