Julebutik

Så er min lille julebutik godt nok blevet gjort ren og fyldt op på alle hylder og kroge. Butikken bugner med varer og flere står og venter på lageret, udpakket og prismærket.
Søster og manden hjalp i går og når først vi alle tre gik i gang og virkelig gav den en´på lampen, skete der bare noget på ingen tid.
Jeg er begavet med nogle ret fingersnilde søstre. Jamen så var det jo ingen sag, at få fine opslag og indbydelser, håndskrevne med sirlig skrift. den slags dur jeg selv slet ikke til. Jeg kan dårligt skrive mit eget navn så andre kan læse det og ikke ville gætte på, at Stella, tja det er jo nok en lille sød pige på ca 7 år. Tegning, skrivning og klipning har bare aldrig fundet gehør i mine hænder/hjerne. Såmænd ikke et stort problem som har gnavet sig ind på min selvtillid. Jeg har altid tilladt mig, at tro udmærket på mig selv og troet på, at jeg kan så meget andet.
Jeg omgiver mig og har altid gjort det, med så mange mennesker, som bare kan en masse med en saks og en blyant. Min mor, søstre, min mand og hans børn, så der er jo hjælp at hente i de nærmeste rækker.
Julebutikken er et levn, de sidste rester, fra min tid med butik. Jeg elsker messerne, at købe ind, at skabe stemning og besøgende af glade kunder og stemningen af handel. Jeg holder derfor stadig liv i traditionen med min julebutik. Sidste weekend i november og den første i december. Der er der knald på julestemningen, julemusikken flyder og gratiscafeén plejer at være velbesøgt. de gode juletraditioner skal der ikke røres ved, så igen i år, bliver det hele som det plejer.