søndag den 28. november 2010

En dejlig weekend

Jeg har virkelig hygget mig i denne weekend. Jeg har haft min julebutik åben og haft besøg af en masse glade kunder. Jeg har solgt rigtig godt og samtidig fået hilst på en masse mennesker. I dag kom niecen forbi på vej til sit arbejde. Hun var i gave humør og forærede mig tre af hendes smukke julehængere. Dem som hun havde med til Odense og også sælger på Amio. De ligner jo nærmest de snefnug som til stadighed drysser forbi mine vinduer. Smukke, hvide og lette. Kombineret med et rustikt ophæng, bliver udtrykket straks mere tungt og rustikt og mere mig og min stil. TAK søde Kristine.




Nok ikke de bedste billeder, så derfor får i to med forskellig baggrund.

Også min ene søster havde kæmpet sig vej, og der var vist lovning på noget ulønnet arbejde i butikke næste weekend. DET siger jeg IKKE nej til. Det er dels rart og hyggeligt at være to generelt og for hyggens skyld, men også rart med tid til at lave mere kaffe og the og hygge om kunderne og ikke mindst er hun god til at lave de fineste indpakninger.

1 kommentar:

  1. Hej Stella.
    Hyggeligt og dejligt med en masse gode tilbud.
    Jeg regner med at komme næste weekend!
    Sussi

    SvarSlet