SÅ er jeg atter landet i Ribe. Pøj for en køreibildag det har været og sikke et vejr. Sne det meste af de ca syv timer jeg har været undervejs. Jeg trængte til en lille pause på Fyn og tog mig en kop kaffe, og ankommet til Ribe handlede jeg lige, men ellers, ja så har jeg været RIGTIG LÆNGE på farten. Meget havde jeg med, for her skal jo deles gaver rundt og dækkes op til jule hygge og den slags kræver en del. Jeg kan love for, at der er glat i dag på de danske veje. Jeg kørte lige så stille og nød en masse god radio. Ikke mindst Karen og Huxi som jeg holder meget af (nu, ikke i starten). I morgen er programmets sidste dag. ØV, synd for en go ide`, men lur mig, om de to ikke kommer igen et andet sted og måske i ny indpakning.
Bilen var i dag også med en ny engel. Jeg får hvert år, en smuk glas engel af min mand, når vi er på Christianias julemarked. I år blev det denne
Jeg har jo helt klart "noget" med engle. Bl.a hedder min klinik "Englegaarden". Nu hænger hun og spreder sin gode energi til min klinik her i Ribe, sammen med de andre, over briksen.
Jeg er glad for hver eneste af dem og bilder mig ind, at de tilføre både rummet og mig god energi. Smukke er de i hvert tilfælde, uanset hvad man ellers tror på og en dejlig tradition, at jeg får en engel hvert år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar