jeg har endelig fået lavet mine intermistiske fingercymbaler. Ret spøjse, bare store knapper med elastikker igennem. De har dog nogle gode fordele: De er lette for fingrene og de larmer ikke så forfærdeligt, som de originale ville gøre for den plagede omgangskreds.
Er der noget jeg har sådan rigtig svært ved, jamen så er det lige netop at tælle takter. Jeg er mildt tonedøv og fatter meget sent, hvad man overhovedet KAN tælle. nu er det sat i system og nedskrevet og lige til at gå til, så der er ingen undskyldning. KLAP, bare KLAP og det gør jeg så, både på de rigtige takter og ofte også lidt på nogen andre. Jeg øver også drejninger, hvilket er svært at kombinere med influenza med der af følgende svimmelhed. Hårde ods, men jeg kører på i roligt tempo.
Er det ikke bare genialt????
Ingen kommentarer:
Send en kommentar