tirsdag den 24. maj 2011

Den omvendte

verden, eller problemstilling har man hørt om, men DEN OMVENDTE KAMEL hmmmm den plejer vi ikke lige at se på vores breddegrader. hvad er mon det for en tingest og hvad skal man bruge den til??????
den er såmænd en figur i mavedans, hvor vi danser kamelen og ja, nu også den omvendte kamel.
De fleste ved hvor svært det kan være at sluge en kamel, men til dem vil jeg lige oplyse, at det absolut ikke er memmere at danse, hverken kamelen, eller det omvendte pukkeldyr. føj for pokker, hvor laver sådan et dyr mange cirkler og sér med sin krop og det er altså ikke så let at gøre efter, når man på ingen måder ellers er en kamel. Jeg øver og øver og har lige nu fået kløerne i den til dato sværeste dans EVER. den er både lang og indeholder adskillige forskellige dansemetoder, hvilket gør, at man skal lytte til de mindste, næsten uhørlige ændringer i musikken/rytmen og der er jeg ikke lige den hurtigste elev i klassen eller skarpeste tarm på violinen, så jeg knokler med at øve, huske, lytte og ligner imens noget der er løgn, noget ikke engang hverken katten eller kamelen ville ha slæbt ind. Husk lige, næste gang i ser en danser og tænker" det der vil jeg også kunne", det er slet ikke umuligt, men det er svært og det kræver at man gider øve, øve og lige øve lidt mere foran et spejl, hvor man hele tiden laver fejl og slet ikke og nærmest rigtig meget langt fra, ligner en danser, men det kan lade sig gøre. Jeg har da ind til videre nået til vejs ende i alle de danse jeg er blevet præsenteret for og denne her klarer jeg også, der er bare lang lang vej endnu og jeg begynder nærmest forfra hele tiden. Man skal godt nok kunne lide det og ved i hvad? Det gør jeg, rigtig meget faktisk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar