Til landet hvor hjerterne bor.

Der er min veninde nu flyttet til. Et stort, varmt og dejligt hjerte har forladt denne verden. Et fantastisk positivt, givende og fantastisk menneske er taget fra os. Kære Jeanette, vi er mange som vil savne dig som menneske, savne dit glade smil. ALT for tidligt at dø, når man kun er 45 år. Før sine forældrer og fortidligt at forlade sit eneste barn. Hun kæmpede til det sidste. Med næb og klør. Hun tog i den grad livtag med både livet og døden. Satsede alt, men måtte give op. Til aller aller sidst gav hun slip og sov stille ind i og med fred. Med de kæreste omkring sig.
Der er intet at sige. Intet der kan trøste eller lindrte lige nu. Kun troen på en højere/dybere mening giver mening. Troen på, at hun er i vores hjerter og at der var noget, som både hun og vi som kendte hende skulle lære. Måske var det at lære at sige FARVEL, at tage afsked. Jeg aner det ikke og det er der jo ingen af os som gør. Vi har hver især vores tro og den har vi lov at have, for lige der, finder vi måske hver især en mening eller forståelse.