søndag den 8. januar 2012

Så ser man lige os

rende rundt på små skovstier, hvor vi tager tid, går tilbage igen, noterer, tager mere tid og går nye veje.
 Vi har som det kan læses, været på skovtur. Langt langt ude, dybt inde i en meget stor skov. Vi er ved at planlægge lidt løjer til den kommende fødselsdag. Når tingene skal gøres ordentligt, må man jo selv afsted og afprøve løjerne.
Bagefter gik vi mere fredeligt til værks i københavn, hvor vi kastede os ud i noget gåtur og kaffe i nogle timer, før vi mødtes med sønnike på den lille økologiske café i Tyrolsgade. Fed stemning og dejlig mad. Noget for enhver smag. Har man babyer eller bare mindre børn, er den café helt sikkert et hit. Gode små bitte toiletter og håndvaske, pusleplads og ups! bleer, fantasifuldt legerum med huler, dukker og diverse legesager og bedst af alt "rigtig" mad til små munde og maver. En rigtig børnevenlig familiecafé.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar