onsdag den 8. februar 2012

Det her er ikke fair.

Jeg er absolut ikke kendt som hende som trævler et strikketøj op for et par småfejl. Små fejl hist og her, betragter jeg bare som en ekstra gave til modtageren, en kærlig og personlig hilsen fra mig, sådan a´la at mureren lægger en flise forkert, sætter en sten anderledes og alt det der som man siger betyder lykke.
Men der er altså grænser, selv for mig. Denne gang var jeg næsten ved ærmegabet på den yndige lille lyserøde sag, til hende som stadig putter sig i mors varme mave.
Nu sidder jeg igen med et nøgle garn og to tomme pinde. På den igen. Er der ikke noget med trediegang? Vi ser om det holder stik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar