onsdag den 18. april 2012

De stakkels unger.

Først skal ungerne, i mange tilfælde, tvinges til at bruge sut. En stor ubehagelig gummibold, som presses ind i munden som "trøst" når forældrerne alligevel ikke orker at sidde med et bryst/en finger konstant i gabet på den lille ny. Så skal samme vidunder vænnes af med sutten. Sorg, savn og gråd, ofte fulgt af slibrig bestikkelse med alverdens godter, da de færreste forældrer kan klare barnets sorg og afmagt som følger den iskolde tyrker. Så skal nogen børn, åbenbart ret mange børn, oven i købet mindes om den savnede trøster, ved hver en skovtur resten af sine dage. Pludselig har jeg opdaget et suttetræ i vores skov. Ama´r og halshug. Jeg har gået i den skov, time ind og time ud i 36 år og har ALDRIG I LIVET set det træ før. Det har mange andre altså, for der er sutter, mange sutter og mange rigtig gamle sutter og en enkelt sutteflaske på det træ. Det undrede mig faktisk, at der slet ikke hængte nogen forældrer. Tanken må da have strejfet et enkelt barn. Bare sådan for hævnens skyld.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar