fredag den 13. juli 2012

Når katten er ude.........

Manden er draget til Sverige. Ham og en kammerat i vores autocamper. Tenniskampe skal de både se og om alt går vel, også spille. De har både cykler, sprut, slik og spillekort med og ikke mindst godt humør. Jeg kan sagtens hygge mig alene hjemme, men nyder for en gang skyld, at have et af mine børn helt for mig selv. "Den mellemste" og mor ligger ikke på den lade side når smagsløgene skal forkæles. Vi har været på en af Køges hyggelige Italienske restauranter. En af dem, som tager sit hjemland alvorligt. Her spiser man virkelig Italiensk og det smager vidunderligt. Mange ting blev vendt og drejet. Der var kun os to og vi tog os god tid. lige om lidt kommer hans kone og barn hjem igen og min mand og så er vi mange flere om at have meninger og sådan skal det jo helt optimalt også være. Men jeg ville lyve, hvis ikke jeg sagde, at jeg nyder når jeg har en dreng helt for mig selv, uanset hvem af dem det end er.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar