Lykkehormoner.

To dage med dans. Meget koncentreret. Vi har øvet sammen som hold, inden slaget på Bryggen på lørdag. Jeg ved at scenenerverne indfinder sig lørdag to minutter i PÅ, sådan skal det være. Ren kemi når krop og psyke skal præstere det højspændte her og nu. Reelt er jeg rolig. Jeg ved vi kan, jeg ved jeg jeg kan og jeg ved det bliver godt og jeg er kommet ud på den side af det hårde arbejde, hvor der er plads til sjæl, til at improvisere, til at samle op når noget glipper og det gør det. Det har været en stor mundfuld med denne dans. Meget svær har den været. Her er tale om avanceret niveau, men vi har alle klaret det og vi har klaret det rigtig godt. Vi kan godt tillade os at være stolte af os selv og hinanden. Humøret var også højt hele vejen rundt i dag. Vi fik pudset af. Løst små fejl, rettet ind og fundet hver vores plads. Nu er vi klar. Jeg er klar til hele to danse. Et par fyrrige svende er de. Sveden hagler. De kræver koncentration og præcission, men det er også glade danse. Der sker noget, der er gang i den. Vi flyver rundt og det samme gør tiden. Engang troede jeg aldrig at jeg ville nå her til, men her er jeg nu. Lige nu og igen på lørdag. På Bryggen.
I øvrigt har jeg også nået at færdiggøre et lille stykke strik, som nu ligger i spænd og tørrer på mit strygebrædt og en frokost med efterfølgende kaffe med en stor søn som har kastet håndklædet i ringen overfor Spaniens dårlige økonomi og følgende arbejdsløshed. Nu starter han forfra her hjemme. Droppet de fine planer og har det ok med det. Nu prøver han bare noget andet. Sådan er han. Vi andre halser bare efter og ser på.
Hvis du liiiiiige har et værelse/lille billig lejlighed til leje i København vil han vist gerne leje akut af dig.