fredag den 3. august 2012

På med vanten.

Nu er det tid igen at slå dørene op til klinikken. Alt er gjort skinnende rent og der er pyntet med havens blomster og rolig musik til velkomst. Jeg lægger blidt ud med kun en enkelt åbningsdag. Næste uge vil jeg passe mine klienter i Ribe, men så er det også hverdag igen. Jeg elsker mit arbejde, så det er bestemt ikke en byrde, men alligevel glæder jeg mig til mere ferie i september. Sammen med manden som først holder ferie der. Fjorten dage afsted med eget hus på ryggen. Vi er kommet til, at holde af vores ferier i autocamperen. Som selvstændig tilrettelægger jeg selv, så neglene må rubbes på andre tider hvis der skal holdes fri i længere tid. Sådan her fungerer det fint for mig. Jeg finder plads til det meste og altid til mine fantastisk dejlige klienter. Dem som kommer med nye udfordringer til min faglighed, giver mig nye idéer og holder mig skarp til hver en tid. Den slags er et samspil og når det lykkes så rykker det og så bliver det rigtig sjovt at være klinikejer.
Ind i mellem skal jeg nok finde plads til solen også. Når den er her, skal den nydes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar