onsdag den 29. august 2012

Ren luxus og dårlige billeder.

Det ene udelukker jo ikke det andet. Sådan lige midt i det hele, blev jeg inviteret på drinks. Mine dejlige genboer fra Ribe var på vej hjem fra Paris og havde lige et par timer i København. Så inviterede de lige mig og deres svigerdatter på drinks på den helt vildt lækre bar på Hotel Plaza lige ved hovedbanen. Jeg stillede ind på "SPONTAN" og satte i løb mod stationen, kastede mig ind i et S-tog og tog på udflugt. Hvis du som jeg aldrig har nydt en drink på Plazas bar, må du endelig igang. Den er virkelig i top klasse. Nøjhhh for en stil og ummmm for en champagne (ægte) jeg fik. Jeg fik også gave af de to yndlinge. En lækker æske, som kunne bruges til en masse, men lige nu var fyldt med specielt udvalte Macarons. Hvor heldig kan man lige være. De skulle videre med tog mod jylland og jeg drog lykkelig retur med mit tog med den dejlige gave og gode planer for den. I aften (kl 21.25) kommer min mand nemlig i TV, i Magasinet Penge, og der ville jeg servere lækkerierne. Vel hjemme opdager jeg, at den smukke æske med de lækre hapser var væk. Ej for fanden da for en ulykke. den må være gledet ud af min jakke. Det er næsten ikke til at bære. Eneste trøst er håbet om, at det er en værdig trængende som finder godterne. Ingen kager og fin æske, slørede/mørke billeder, men en dejlig eftermiddag sammen med skønne mennesker. Jeg skal se dem igen på fredag, hvor de er værter for vores tur til Malta (hvor vores veltrænede søn passer huset, bare oplyst for god ordens skyld).


                           Det der loft er meget smukt in real life.


                                Skønne mennesker i skønne omgivelser.


                                Champagne en onsdag kl 17.30.


                                      Bemærk lige at feks Svenne og Lotta var her...en anden dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar