Ude & Hjemme.

Man kan faktisk godt være begge steder på samme tid. Nu er jeg igen i det lille hus i Ribe. Det må da siges at være ude, langt væk fra hjemme og dog....................så er det lille hus efterhånden også en form for hjemme. Her har jeg (også) mine ting, venner og et liv og det gør jo det hele så let. Denne agng kom der lige en søn med i bilen. Lige i sidste minut hoppede han med ombord. Ganske hyggeligt at få selskab på rejsen. Han har indtaget havehuset, mens jeg bestyrer hovedhuset. Sådan kan vi både passe os selv og være sammen når vi gider. I ugens løb skal jeg bla planlægge årets juleindkøb, som foregår på Formlandmessen på lørdag. Der skal lidt nyt i den lille julebutik og de gode kendinge til en stak bestile julekurve. Der skal planlægges, visualiseres og omregnes priser. Jeg er i god træning så det sker uden besvær, men lidt nytænkning forsøger jeg hvert år at snige ind. De planlagte indkøb har første prioritet. Resten af tiden skal der suges tendenser ind. Det er heldigvis ikke en kedelig del af mit job, men et herligt gode og noget jeg hver gang ser frem til med glæde. Jeg håber bare økonomien/krisen snart vender, så vi igen ser leg og mere kreativitet på Formland. I lang tid har de fleste kørt i tomgang. Ingen tør bryde rammerne eller satse butikken. Jeg gør heller ikke, så jeg forstår dem til fulde. Sådan er den kedelige virkelighed nu engang og jeg frygter at den holder lidt endnu. Hverken krise eller usikker verdensøkonomi skal dog tage messeglæden fra mig. Jeg sørger for nypudsede briller og åbent sind på lørdag og laver mig min egen gode dag.
Her i huset er det dog ikke julen som står for døren. Nærmere noget a´la en jungle som står på spring i haven. ALT har formeret sig i enormt overflod. De næste dage skal både jeg og sønnike udstyres med macheter og igang med nedbrydningen af urskoven. Heldigvis ikke det fine pillearbejde. Her snakkes om grovfilen og den hårde hånd. Lige til at gå til for selv den utrænede. Kun et spørgsmål om rette kampånd og værktøj.