torsdag den 6. september 2012

Hvad vil du lære?

He he, tillad mig at være lidt kæphøj. Jeg har været på besøg hos lille lækre Olga, som ikke har været den hurtigste ganger på jord. Hun gumper glad afsted og på det sidste også forlangt en hånd eller to at gå ved. I dag gik det op for mig, at præcis i dag blev pigen fjorten måneder og derfor erklærede jeg frejdigt, at NU skal den pige gå BASTA. Ca en halv time senere gik lille lækre Olga rundt i huset helt ved egen kraft. Ok der mangler stadig lidt stabilitet, men mit bud er, at i morgen eftermiddag er hun en ret habil fodgænger.




Det minder mig om den gang, hvor Izabel led af vandskræk. Jeg erklærede, at jeg ville lære hende at svømme på en halv time. Afsted til Kolding svømmehal. Izabel kiggede på klokken og jeg lovede højt og helligt at hvis hun koncentrerede sig i en halv time kunne hun svømme. Præcis en halv time senere svømmede barnet brystsvømning, flød og dykkede efter nøgler på bunden af bassinet. Lidt vovet at love den slags, men lige her virkede det jo.
Og ja, jeg ved udmærket godt, at begge børn har været klar og andre nok har knoklet med forarbejdet, men det ændrer jo ikke på min gode historie. Det var MIG som lærte den ene at gå og den anden at svømme.

Olga kan jeg til gengæld ikke lære noget om vand. Hun ELSKER det allerede.


En dejlig dag med en fantastisk dejlig pige og hendes søde mor, som gad at mase med min pc som truede med at gå i sort. Nu er jeg på igen og ånder lettet op.

2 kommentarer:

  1. Skønne historier om børn og deres evners udfoldelse, når blot de bliver vist tillid, omsorg og støtte. Tydelige beviser på, at troen flytter bjerge.
    Noget lignende oplever jeg, når jeg behandler børn hjemme hos mig - sjældent på briksen. Det er nok for klinisk. Men nede på græsplænen eller på havebænken fx. Der kan man love dem at få smerte og spændinger af enhver slags til at gå væk på et øjeblik - og sådan bliver det. Skønt - og også overraskende - hver gang vi så tydeligt får guddommelig assistance.

    SvarSlet
  2. Man skal ikke spøge med stædige bedstemødre, man risikerer bare at de får deres vilje;) Godt gået (om jeg så må sige) Stella - du skønne dansepige!
    Det minder mig om, dengang mine unger var børn og fik hikke. Så lovede jeg dem altid 100 kr. hvis de kunne bli' ved. Det kunne de aldrig. Af bare anstrengelse og koncentration stoppede hikken. Ærgerligt for dem, ford pengene ville de gerne ha'. Det har endnu ikke fejlet.

    SvarSlet