fredag den 23. november 2012

Så langt så godt.

Så er alle sting ude fra min kæbe. det gav lidt ro, for tungen vil jo hele tiden søge alt usædvanligt i munden. Nu er der bare at vente på, at kæbeknoglen og hullet til bihulerne læges. Tandlægen havde fået brev fra kirurgen, som også havde beskrevet episoden som sjælden og ret voldsom. Ikke at det ændrer noget, men det understøtter bare de fornemmelser jeg selv havde af sagen. Jeg var jo rigtig godt bedøvet, men kunne alligevel mærke at det trak oppe i næsen og i panden og jeg kunne jo også se en meget hårdt arbejdende mand som hev og sled og brugte værktøj af groveste slags. Så er det fint at blive forstået og mødt i sine trængsler og vide, at det altså ikke var mig som fantaserede.At komme af med stingene og mærke sin egen mund igen var et stort fremskridt og trods smerter, kan jeg mærke at det hele går den rigtige vej. Tanden ved siden af kan efter kirurgens mening godt have taget skade, men for nu ser jeg stift fremad.
Den anden dags besøg hos Kinesiologen resulterede i en masse vitaminer som skal rense, støtte og heale og alt hvad hun testede og foreslog gav rigtig god mening. Nu er der et lægebesøg d 4.12, som måske kan kaste mere lys over noget ballance besvær, lungefunktions nedsættelse og et lavt blodtryk. Jeg føler jeg gør noget, handler på de ting jeg mærker og fornemmer, sætter ind hvor jeg kan og prøver at bygge op hvor jeg mener jeg er svag. Det giver gejst og håb og en følelse af, at være den som styrer værket.For mig har det stor betydning at handle og have styringen og sådan har jeg det heldigvis lige nu trods et par minusser i karakterbogen.
Dagen har jegbrugt sammen med den pureste ungdom. Olga og jeg har hygget og leget os gennem dagen, men naturligvis også holdt den for småbørnsfamilier obligatoriske ULVETIME. I den time som her var to, skal der ske en masse som alt ledsages af skrig og skrål. Et barn som man skal prøve at hælde noget mad i mens snotten tværes rundt i hele hovedet og øjnene er på størelse med nogen som burde sove. Jo tak jeg husker det og nej jeg savner det sjovt nok ikke. En heldigvis kort periode som de fleste kommer ud for. En periode hvor barnet på den ene side ikke kan sove mere om dagen, men jo heller ikke skal i seng kl 17 og vel heller ikke have aftensmad kl 15.30?????? Den time gribes vist an på forskellig vis forskellige steder. Man kan rase, tigge, købe, fedte og true. Intet nytter rigtigt. det er en periode som ingen vælger bevidst og da slet ikke for at genere nogen. Den går over lige som alt det andet bøvl som også følger med børn. Jeg klarede den ved at være forberedt så langt jeg kunne, lirke lidt her og der, lukke ørene lidt hist og pist, nusse og være til stede og prøve at få lidt mad lempet ind uden svære overgreb. Pludselig vender bøtten og alt ender i fryd og gammen, så den sidste time af Olgas dag blev rigtig hyggelig og dejlig. Lidt havregrød tager ikke lang tid at lave og forsikrer en voksen om, at der ikke er nogen som går i seng med tom mave.
Nu ligger den lille engel og sover i min weekendseng, mens hendes mor forhåbentlig danser sorgløst rundt og gir den max gas for første gang til fest uden barn siden hun fik sin lille darling. Jeg håber hun nyder hvert minut. I morgen er det hendes tur igen, for jeg skal jule. I morgen åbner min julebutik. Alt er fint og klar og jeg glæder mig.

4 kommentarer:

  1. Og jeg glæder mig til din julestue :-)
    Godt at høre, at det går fremad med mundtøjet.
    Kh Lotte

    SvarSlet
  2. Du er velkommen Lotte og mundlæderet er smurt.

    SvarSlet
  3. Håber, du får den aller dejligste jule-stue-weekend, kære Stella.
    Du fortjener lidt optur efter gebis-balleden....og små "snutter" i ulvetimen, vokser man lynhurtigt fra. Jeg savner heller ikke den overgansfase. Uanset hvor højt man elsker de små darlings.
    God weekend, kære Stella.

    SvarSlet
  4. Tusind tak Anette. det plejer at være rigtig hyggeligt i min butik.
    Nej det ulve time der, er vist mere noget for unge mennesker. Vi gider kun det sjove;)
    Også god weekend til dig.

    SvarSlet