Lille Hjælper.

da jeg var barn, var Lille Hjælper navnet på en lille robot fyr, med en pære som hoved. Ham som hjalp Georg Geoløs 8eller hvordan det nu staves og findes han mon mere). Nu har vi helt andre hjælpere i de fleste hjem.
Dagen i går, hvor maven stadig skreg om ro, tilbragte jeg i mit arbejdsværelse. Jeg havde gang i alle mine små hjælpere. Jeg er stadig så gammeldags, at jeg bruger Maylands gode gamle papir kalender. Ikke mindst i mit job, hvor alle klienter er noteret i den sorte (i år blå) bog. Den store hjælper blev i går ført ajour med alles fødselsdage, bryllupsdage og andre mærkedage. Ferier, aftaler, tja stort som småt. Det hele findes i min Mayland (får jeg efter name dropping mon en gratis kalender næste år?).
De andre daglige hjælpere er mit kamera. Det store skarpe og lækre Canon, det lille til lommen og det i telefonen. Jeg er som helt almindelig dødelig person, i stand til, at tage billeder meget lig en prof, samtidig med, at jeg uden at slæbe på tungt udstyr, kan tage billeder af det jeg ser, ting som jeg gerne vil huske, gadenavnet som husker mig på hvor jeg satte bilen i den fremmede by, den bog jeg skal huske at skrive på ønske sedlen, alt det jeg vil vise på bloggen og de farver i naturen jeg bliver inspireret af og kan bruge i andre udtryk. Min IPhone er endnu en af hverdagens hjælpere, som jeg, indrømmet, var noget ræd for, men som nu følger mig over alt. der er ting som stadig ikke fungerer for mig, men i det store hele er den blevet en god veninde. Når jeg så sidder fordybet i alle hjælperne og prøver, at føje det hele til min pc, som på ganske kort tid, med meget hjælp og stort arbejde fra både mig og andre, er blevet et uundværligt redskab i mit liv, ja så er det skønt at få den sidste lille hushjælp til, at kreere en lækker latte til arbejdet.
Jeg har tidligere fortalt her, om min manglende evne til, at tænke i elektroniske baner. Derfor, er jeg stadig lige vidt, hvis ikke der står nogen af hverdagens sande helte og hjælpere klar med råd og dåd og en masse hjælp. Uden opstartshjælp og hotlinier går det ikke for mig, men jeg er nået der til, at jeg efter start hjælpen selv tør lege videre og den tidligere modstand og angst er afløst af nysgerrighed og mod på nyt.

I dag skal jeg ud og se på mere nyt. Manden kastede et stykke pap i min retning juleaften. Et stykke pap fint dekoreret som IPad=et gavekort til samme. Den slags tør jeg ikke lige kaste mig ud i uden hjælp. Hjælpen er i dag en søn, som gider bruge dagen med mor og hendes påtænkte køb og derefter installering af det nyindkøbte isenkram. Uhhhh jeg er heldig og meget spændt.