tirsdag den 5. februar 2013

Gudmors første sygedag.

Olga var sød at komme og passe mig i dag. Snue (som straks IGEN forværrer astma) og feber. De sidste nætter har jeg igen haft ondt i tanden, som jo ellers lige er opereret. Med tanke på akut tandlæge hjælp i Indien, var jeg ikke sen til at bede om akut og omgående hjælp af min tandlæge. Han mener, at det "bare" er fordi, at kæben og hullet til bihulerne ikke er vokset sammen endnu. Den slags tager et års tid og i den tid, skal jeg regne med tandpine hver eneste gang jeg bliver forkølet og derfor må tage penicillin. Godt jeg er igang med en større oprydning og genopbygning (som også giver udbrud mens der renses ud). Penicillin ophæver virkningen af Tyfus forebyggende medicin, så den kur måtte også lige udsættes. Olga var heldigvis med hos tandlægen og gør alle på klinikken bløde og blide og ekstra søde. Når sandheden skal frem, var Olga også syg. For syg til dagpleje, men heldigvis på min fridag. Sådan bliver det også i morgen, for hun var godt nok smadret i dag. En lille tapper pige, som prøver at få det bedste ud af dagen trods høj høj feber, en meget tyktløbende næse og slem øjenbetændelse. Så lille og sølle og bare endnu mere elskelig end ellers. I morgen er ellers strikkedag med den tæppestrikkende Niece. Vi må tage hvad der kommer og hvordan. Kaffen/theen og nybagt valnøddebrød fra Hr Meyer smager nok lige godt om jeg strikker eller ej.

2 kommentarer:

  1. God bedring.
    Håber det bliver i orden inden din Indienstur.

    SvarSlet
  2. Tak Kirsten. Det SKAL være i orden inden rejsen. Andet er IKKE en mulighed.

    SvarSlet