fredag den 8. februar 2013

Min søsters børn.

I går nappede jeg endnu en niece med hjem fra københavn. Nu var det tid til, at hun fik indløst det gavekort jeg gav hende for snart to år siden. En stenmassage vinkede forude. Hun er super godt opdraget og opfører sig som en rigtig dejlig lille dame. Sød og meget elskelig. Åben, lyttende, spørgende, interesseret og fortællende.God humor har hun også. Hun havde gang i sokkepindene og nåede foruden aftensmad lige en latte inden sengetid.
I morges kom hun dappende fra "sit værelse" med sin dyne under armen og hoppede op i den ledige men stadig lune halvdel af vores seng, klar til at vende verden og se lidt Gó Morgen Danmark. Ej for pokker da hvor hyggeligt. Det er sådan noget pige mødrer oplever tror jeg. Jeg kan ikke lige se nogen af mine store knægte/mænd ligge i min seng og sludre og nej helt ærligt kunne jeg måske heller ikke selv rigtig tænke mig det.
Morgenmad med det hele, laaang varm stenmassage, en gåtur gennem skoven, et café besøg kunne vi sagtens nå, før den lille niece steg på toget og drog ud i livet, sit eget liv med alt hvad der til hører igen.
Nu er både hun og min egen mand ude af huset og jeg har hele hytten for mig selv. Jogginbuxen er monteret, neglelakkerne, pc, kaffe og strik er fremme ved sofaen, hvorfra jeg vil lade mig underholde helt ukritisk og bevidstløst i aften.
I morgen står en helt anden niece klar med aftensmaden. Der bliver det en helt anden snak. Vi har andre relationer. Hun har en anden alder og et andet liv, men er mindst lige så dejlig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar