Den voksne gæst var Niecen, med det stribede babytæppe, som fik en del flere pinde på bagen og nok er halvt færdigt vil jeg tro. Meget smukt tæppe i mere afdæmpede farver jeg kan holde mig til. Den slags farve valg beundrer jeg meget. Smukt og dejligt bliver det.
Selv fik jeg overstået første boblemønster på den lille sømandssweater. Hvorfor pokker vælger en kvinde i min alder dog at strikke i mørk blå? Et boblemønster kræver noget med en tunge lige i munden og pinden ned i noget foregående og jeg ved ikke hvad. Mørk blå farve+ tynde pinde+ boblemønster= noget jeg sagtens kan fortryde mange gange. Jeg nåede dog så langt, at der tillades en lidt tykkere pind og en sjat retstrik på rundpind. Noget som pepper humøret en kende op, da der både tillades tvkiggeri og snak samtidig.
Meyers valnøddebrød, et udvalg af oste, the og en latté muntrede vi os også med og naturligvis en masse snak. Vi kom som altid vidt omkring og som altid, berørte vi også lige den fælles drøm, som dog har mange og forskelligartede ansigter. Måske en dag kaster vi os ud i noget. Måske ikke. Ikke engang vi selv ved det.
En strikke Café kræver på ingen måde værtindegaver, men det hænder, at nogen øser mildt af deres egne værker. Altid til glæde. Jeg elsker hjemmelavede gaver, uanset fra hvem og hvad. I den retning er det klart tanken som tæller og alle som tænker på mig gør mig glade.
I dag fik jeg en gave helt ud over det sædvanlige. Ok hun "undskyldte" med, at det var en med fejl, meeeeen hvor er de fejl mon henne? For mig er den fejlfri og den er MIN. Det smukkeste, lækreste og mest tjekkede kalenderomslag til min Mayland. Sådan rå og enkel og klassisk og lækker og og og...SMUK. Nu blev der virkelig noget ved, at have en kalender. Gid nogen kalder mig til møde meget snart. Gerne flere møder. Om hvad er bedøvende ligegyldigt, bare jeg kan flashe min kalender.
Hvis du vil se mere fra Niecens hånd, eller fra mit hjem, kan du bare gå videre til mit mit indlæg tidligere på dagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar