mandag den 11. marts 2013

Nogen af de bedste gaver fra 2012.

De to bedste gaver hænger pludselig rigtig godt sammen og supplerer hinanden. Til min runde fødselsdag i april, fik jeg den skønne rejse til Indien af min mand. En check som jeg selv kunne junglerne med og kreere rejsen for. Jeg net surfede og læste hvor jeg kunne finde relevant stof om Indien og i særdeleshed om Kerala, som var det område jeg ønskede at udforske denne gang. Den rejse er godt i gang nu og jeg nyder hvert minut. I julegave begavede manden mig med en lækker IPad. En helt fantastisk lille hjælper og ven, som jeg bruger hver dag. Ikke mindst på rejsen, er den fantastisk. Både i brug og i størrelse. Det mest fantastiske ved IPad er funktionen Face time, som vi har benyttet næsten hver aften sammen med Olga. I starten blev hun rigtig glad for at møde os på skærmen, men efter hånden er glæden ved at vende til vrede. NU er det efter Olgas mening klart tid at vende hjem. Hun kysser os, ved at kysse skærmen og vinker til os, men gider ikke snakke mere med os på den dumme skærm. Nu vil hun have fingrene i os igen. Fredag middag henter hun os i lufthavnen. Jeg håber hun tilgiver os vores fravær.
Ind til videre, tillader vi os bare, at nyde Indien og alt hvad vi kan få ud af det. En times IPad om dagen og ellers real life for resten. Varmt som ind i pokker. Den varmeste tid på året i Indien over hovedet. Når vi ikke passer på, bliver vi røde. En svær balance selv om vi smører med høj faktor. Meget af dagen må leves i skygge. Men ok, i skyggen er der plads til læsning. To tykke bøger og diverse ugeblade har jeg slugt og har nu, igen takket være IPad, købt min første ebog. GENIALT og SMART.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar