mandag den 8. april 2013

En lang weekend med både sol, husflid og dejlige damer.

Hvis man tæller torsdagen med og det bør man næsten gøre, da den var så lækker og solrig, at den mindede om en tidlig sommerdag, ja så har jeg lige haft en skøn lang weekend med en masse gode input. Torsdagen bød på morgenløb i frost, to hotte dansetimer og tre fritimer i københavn, som jeg nød gående i høj sol blandt solhungrende og glade københavnere.


 Jeg tog en latte i hånden og travede gennem Ryesgade fra  start til slut, hvilket vil sige, fra Nørrebro til Østerbro. Lige der, hvor Østerbrogade dukker frem, skrår man over vejen og fortsætter af Slagelsesgade, hvor denne hammer lækre butik HUSFLID ligger (klik og kom direkte til siden.) Torsdag var mit første, men bestemt ikke sidste, besøg i den smækre retro krea butik, med ting og sager fra både nu og da jeg var barn. Ingrid ig Lillebror kunne så let som intet have stået bag disken her. Det gjorde de dog ikke, for det gjorde en drøn sød og meget hjælpsom kvinde, som både gad sludre med sine kunder OG hjælpe med idéer og gode råd. Butikken har også en super hjemmeside/webshob OG blog, så besøg endelig.
Jeg havde en bestemt ung dames aktiviteter i tankerne og købte ind der efter, men det bliver helt sikker også der, der bliver købt ind til julekrea med Izabel i år og der jeg vil lægge vejen forbi, når lagrene skal fyldes op. Jeg elsker specialbutikker af enhver art, elsker når personalet ved hvad de snakker om, når de både kan, vil og gider og så elsker jeg, når der langes personlighed, nærværd og engagement over disken uanset om man køber eller blot samlet inspiration til senere.







Trods dystre varsler om sne, fulgte solen min vej fredag fra Køge til Jernved.

Jeg passede piger. Dejlige, glade piger som både gad synge, danse og gå tur i den varme sol som hverken krævede lukkede lynlåse eller vanter. Frit udsyn til egne drømme giver en travetur i jysk landmiljø. Over bare marker er der plads til egne tanker, idéer og gode snakke og pludselig er der mulighed for køb af hjemmelavet ost, mælk, smør og is. Isen nød vi i hjemmet, men ost kunne jo sagtens fragtes med hjem.






Vel hjemme igen, ser jeg frem til en uge, med både fødselsdag, kreadag med den taskefremstillende skønne Niece, frokost hos en lækker lille mand og hans smukke mor, frisørbesøg, dans, damekomsammen, gåtur i Sibirien og frokost i danmarks dejligste café, ude middag, og strikkedag med seje Valby damer. Ind i mellem er der også lidt arbejde og en masse bageri, løb og skovture. Jeg satser og beder for, forår med sol og velsignede lune temperaturer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar