fredag den 31. maj 2013

Den var godt nok værd at vente på.

Fødselsdagsgaven fra min skønne veninde og kollega Kirsten. I går blev det endelig tid, til en af vores dejlige udflugter. Min gave var i første omgang bare et kryptisk kort og en lille pose syde salt. Jeg kunne nok gætte, at vi skulle noget med salt og jeg gættede på noget crub. Næ nej, den havde jeg ALDRIG gættet. Danmarks eneste Sile Salt Room og Halotherapy. På Åboulevarden lå den, klinikken, som gemmer på et helt anderledes spa rum, end jeg før har set. Fyrre minutter fik vi sammen i stilhed, siddende i tilbagelænede stole med fodskamler. På gulvet lå meget højt lag salt. Da behandlingen startede, begyndte det fineste, nærmest usynlige tynde sna, at drysse ud i luften gennem drysser i loftet. Behandlingen er bla god for huden og for luftvejene ved feks astma og til indsnusning via næsen ved betændelser i kæbe og bi huler. Hold da lige op hvor jeg præcis i går var målgruppen. Virkelig skønt og afslappende og vi fik da også en lille lur begge to. Tusind tak Kirsten.
På vejen videre, kiggede vi lige inden for hos KARTO på H.C. Ørstedsvej 50. En lille fin butik, som drives af to søde søstre. Butikken er fyldt med tøj og størstedelen syr de to damer selv. Bla havde de syet den fine tunika, som Kirsten havde på og som nu efter et flot vægttab, sidder ret løst på kroppen. En ny tunika i smukke farver blev målt af og sat i støbeskeen. Kig lige der ind, hvis din vej falder forbi, eller kør målrettet der til, hvis du ved hvad du vil have, men ikke ved hvor du finder det.
Sale &Pepe, en lille lækker (også tjeneren, som jeg foreslog Kirsten at gifte sig med ) Italiensk restaurant på Ndr. Fasanvej 9. Tjenerne var udover at være lækre, også rigtig Italienske og naturligt venlige og top servile. Vi fik deres meget friske tomatsalat med Mozzarella. Rigtig lækkert og friskt. Og vandkanden blev skiftet ud under vejs. Wauuuuuu. Gå lige der ind, hvis du vil have frisk, lækker, italiensk mad og eller vil se på et par lækre fyre, som ved hvordan man behandler gæster godt.
Hjemme hos Kirsten, kan nogen måske huske, at jeg har en lille hylde? Bare overkanten af en billedramme. Der ligger skiftende ting og sager, bla et lille strikket tæppe og en gul svane. Svanen havde på min fødselsdag lagt et guldæg. Øv, jeg glemte at spise det. Det håber jeg Kirsten tager til aftenkaffen. 
Som altid, når jeg endelig er sammen med Kirsten. En rigtig dejlig dag. I går i fuld sommer sol, hvilket bestemt ikke gjorde dagen dårligere.
 

2 kommentarer:

  1. Ting kan man hurtigt få alt for mange af, men tid sammen med omsorgsfulde og betænksomme venner får man absolut ikke for meget af. Sikke en skøn dag - og gave - I havde sammen.

    SvarSlet
  2. Lige præcis Anette. Vi havde en Skøøøøøn dag og Kirstens gave var SÅ velvalgt.

    SvarSlet