onsdag den 5. juni 2013

Et smut til Paris.



Hjemme igen, efter tre dage i Paris. Den nyslåede konfirmand, var modig, sej, glad og frisk. Trods højdeskræk og problemer med at lette og lande med fly, arbejdede hun tappert med sin angst og entrerede Eiffeltårnet og klarede adskillige op og nedture med diverse fly. En lille powergirl som jeg kun kan have respekt for. Paris er altid dejlig og frisk med gode oplevelser, men helt ærlig, denne gang var der lige koldt nok til mig. Jeg havde satset på lidt mere forår. Solen var tilgengæld fremme i dag, hvor jeg har nydt en dejlig dag i København, sammen med Olga og hendes mor. Der blev nydt en dejlig frokost på Madmanifesten i Tyrolsgade, før vi lod os bade i sol gennem Langelinie og ud på Kastellet, hvor vi mødtes med lille glade AnikaMalou og hendes forældrer, som også nød den halve fridag i solen. 
I mit fravær er haven sprunget ud i sommerdragt. Nu skal der nydes og duftes og leves ude. Lad os satse på, at solen vil holde sig højt på himlen længe endnu. 
I morgen skal jeg ud igen. Ikke i min egen have, men i Frederiksberg have. Mit Hjem er mit Slot er en begivenhed jeg ofte har nydt. Nu har jeg holdt en tiltrængt pause et par år, så nu er jeg klar igen. Så klar at jeg glæder mig. Glæder mig til at se nyt, til måske at finde en lille have gave. Klar til sol og i den grad klar, til en hyggelig dag med Niecen. Den dag kommer i nok til, at høre mere om. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar