tirsdag den 9. juli 2013

Hvorfor Roskilde????

Hjemme igen, efter nogle gode dage i den anden verden. Roskilde festivallen er helt sin egen og når man går gennem indgangen, betræder man en anden verden og lever sig med ind i det univers, hvor musikken og fællesskabet omkring musikkens energi hersker. Jo jo, her er skam druk, frilufts knal og masser af stoffer, men ok, så er det altså heller ikke værre. Der skal mere til, at forskrække en fra Køge. Jeg elsker den festival, men jeg mener nu også, at den har ladet en masse god energi sive ud med badevandet. Der er lidt for langt mellem snapsene. I år savnede jeg lidt mere variation og flere perler. Der skal satses lidt mere på det band som lukker. Alt for mange tager hjem allerede tidlig søndag og det ville de med garanti ikke gøre, hvis vi fik lidt mere metal på disken søndag aften. For at dække over de store huller, inviterer man alle over tres GRATIS om søndagen. HVORFOR???????De fleste tres årige fungerer for fuld knald på arbejdsmarkedet og har ofte lommerne spækket med guldstykker. Hvis nogen skal GRATIS ind, hvorfor så ikke studerende, hjemløse, folk som lever under fattigdomsgrænsen etc? Hvorfor er Roskilde vigtig for nogen? Hvis vi gerne vil give GRATIS oplevelser, hvorfor giver vi så ikke alle eneforsørgere en GRATIS dag i Zoo eller Tivoli?
Lad os bare alle spytte i fælleskassen og satse noget mere på Roskilde. På at trække fulde huse, som kun sker, hvis der lokkes med kvalitet og lækkerhed. De tunge drenge som virkelig smadrer stålet på Orange og så et mere varieret udbud af den musik vi ikke lige vidste fandtes, på de mindre scener. Meget mere syre, punk, new age, viser, udknaldede skæve gamle indere som spiller røven ud af egen turban, så man bare MÅ danse. Kom nu Roskilde, vi ved i kan. I har gjort det så mange gange før. Tag en dyb indånding, ryst posen og kom igen. Vi gider godt, men vi kan ikke gøre det alene. 
Når det er sagt, så hyggede vi os igen igen, og stor tak for det, ikke mindst til Metallica og Slipknot, der var godt nok energi i luften. Masser af andre gjorde det jo også så fremragende, men men men den haltede sgu lidt i krogene.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar