torsdag den 1. august 2013

Gang i maskineriet.

Så blev Izabels haremsbukser færdig. Hold op de blev fine og passer på en prik. Noget af et sats selv at slumpe sig til rette størrelse fra et mindre mønster. Man ved aldrig med sats, men her gik det godt. Rigtig godt endda. Det bliver ikke sidste gang, at det mønster har været igang her i huset.



Når hun nu var igang, kunne hun også lige bage nogle cookies med stempel på. Man kunne ikke lige læse teksten på alle kager, men ind i mellem kunne vi sagtens se det fine HOME MADE.



Senere fik jeg selv fingrene i symaskinen, og fik lige kørt en lille nederdel igennem til AnikaMalou. Igen et sats med mønster, som ikke lige fandtes i hendes størrelse.



En super aktiv dag, hvor jeg også lige fik danset med holdet, som jeg skal optræde med på Bryggen på lørdag. Alt virker til at klappe. Uret tikker og tæller hastigt ned, men jeg tror, at jeg er klar. Så klar som jeg kan blive. Glæder mig, med små sommerfugle hoppende rundt i maven. Nogen siger, at sådan skal det være, så jeg beroliger mig selv med, at alt er fint og normalt og sådan føles det faktisk også.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar