lørdag den 3. august 2013

Stille time.

SÅ blev der godt nok stille og tomt i huset. Izabel er afleveret til andre, som tager hende med retur til Jylland. Snart er hun videre på ridelejr. Igen har vi haft nogle skønne dage med hende. Sjov, glad, frisk på det hele er hun. Hende har vi godt nok været heldige med. Hvis bare hun er halvt så tilfreds med dagene som os, har hun haft nogle gode dage. 
Nu står dansen for døren. Tasken er pakket med kostumer, smykker og Make up. Kl 18-19 går det løs på Bryggen, til den årlige KULTURHAVN. Et festfyrværkeri af da og gode oplevelser på hele Bryggen. Jeg skal både åbne og lukke ballet. I virkeligheden de bedste tider på scenen MEN også de tider som giver flest nerver. Især at åbne. Der er man med til, at lægge stemningen. Jeg vil gøre mit til, at vi får gang i publikum fra start. Sommerfuglene basker rundt i min mave, men det siges, at de det er dem som holder gang i motoren, så jeg tror min motor kommer til, at køre godt.
Hvis du er i nærheden, vil det glæde mig, at hilse på dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar