søndag den 11. august 2013

Nedtælling..

Hvor blev den uge lige af?  Nedtællingen er i gang. I morgen på denne tid. Kravler vi igen ombord på et fly og vende atter næsen hjem. Det er vi ikke helt klar til. Vi kunne vist alle godt lige nappe et par dage mere i Malaga. En by som jeg meget varmt kan anbefale til alle. Her er vist noget for alle. Vi har boet i en dejlig lejlighed to km fra centrum og få meter til stranden. 
Vi har sovet længe, badet hver formiddag, sovet til middag, gået ture om eftermiddagen. Vi har spist lækre ting og sager og god is hver dag. Vi har kørt i hestevogn og sightseeingbus og besøgt en katedral. Vi har spist gode middage ude og sent om aftenen og altid skyllet den ned med kold rosé.
Vi havde alle vore betænkeligheder med Olga og hvordan hun ville kunne håndtere diverse bræk i rutinerne, men hun har vokset med opgaven. Hun er ikke blevet toårig for ingenting. hun har været SÅ fantastisk på denne ferie. Hun har været tryg i tre kendte voksnes selskab og har kastet sig ud i ferie livet med stor iver og lyst. Hun har sunget og trællet og snakket på flere sprog. Hun har danset og drillet og jongleret med begreber og udfordret sig selv. Hun har sovet en masse og ganske trygt og spist og drukket af lutter lyst. Vi har alle nydt Olga og Olga har nydt os og sin første rejse. Hvis jeg må bestemme, bliver det ikke min sidste rejse med Olga.
Vi har IPaden fyldt med billedet, men endnu flere har vi gemt i hovedet og hjertet.
















2 kommentarer:

  1. Hej Stella.
    Hvor ser det dejligt ud - det ser ud til, at I alle har nydt ferien. Jeg glæder mig til at se en masse andre billeder. Det lyder som om Malaga er et "must", det vil jeg skrive mig "bag øret".
    Håber der snart bliver tid til at trave en tur, lige nu er jeg træt "som i træt"... Nye klasser, nye fag og en masse møder. Snart bliver det hverdag, og så håber jeg der bliver energi til at trave en laaaang tur.
    Knus og velkommen hjem.
    Sussi

    SvarSlet
  2. Tak. Jeg er godt nok også brugt i dag efter en hård arbejds opstart. Forstå godt, at man er træt i starten med alt det nye som altid følger med opstart.
    Lad os endelig gå tur når tiden er til det igen.
    Og JEPS, Malta var skøn.

    SvarSlet