torsdag den 14. november 2013

Grønne deller.

Her er der frit slaw med det grønne. Jeg har masser af spinat, persille, gulerødder, løg og hvidløg og lidt rødbede i. Alt er blendet råt sammen med kogte kikærter. Det hele rodes sammen og tilføres æg, mel og vand eller mælk og riiiiigelige mængder af de krydderier som du selv holder mest af. Form som frikadeller og steg i olie, eller smør/olie som jeg selv ynder. Mine deller var ret våde, så jeg valgte at stege dem i ovnen.
Med i ovnen røg et fad med blandede rodfrugter, som jo også kan varieres i det uendelige. Bad dem endelig i olie og krydderier efter smag. 
Det grønne dip er resten af det grønne fra dellerne, blendet med olie, revet parmesan og lidt cashewnødder.




Bonus info. Retten blev også spist af Olga på to år.

4 kommentarer:

  1. Mums, hvor ser det lækkert ud, Stella! Det må jeg lokke manden til at lave en dag ;-) Jeg er jo ellers ikke så meget til det helt vegetariske køkken, men det her ser virkelig lækkert ud.
    Kh Lotte

    SvarSlet
  2. Nu ikke så snerpet Lotte. De deller her er fyldt med ALT det du trænger til lige nu. Og de smager ret godt.

    SvarSlet
  3. Hej Stella.
    Dine deller ser gode ud - altså dem på billedet ;-)
    Jeg har selv prøvet en "grøn" variation et par gange, men jeg har aldrig prøvet med kikærter... Jeg kan bedst lide kikærter som humus - men måske jeg skulle prøve.
    Tak for billeder og inspiration.
    Sussi

    SvarSlet
  4. Mums! De ser lækre ud. Det projekt må jeg vist tage op derhjemme.

    SvarSlet