lørdag den 30. november 2013

Lille jul.

Fra i morgen, må ordet JUL siges højt officielt. Jeg er dog startet. Nisser flyttede ind til ære for Olga og jeg er i fuld gang med julegaverne. Et par pakkekalendere er kreeret og klar til modtagerne og i morgen skyder jeg julen igang, med julemarkedet i Roskilde. Jeg skal følges med "de små" og måske kan vi her danne en tradition. Det lader jeg julemarkedets værdi bestemme. Julemarkedet findes i mange variationer og ikke alle falder i min smag og passer til mit temperament. Det i Roskilde tegner dog til, at falde i min smag ud fra det jeg pt har set hist og her i Blogland og Instagram.
En travl måned ligger klar til, at vi tager hul på den i morgen. Dog også en måned, som fyldes med lys, komsammen, sjov, spænding, glæden ved at glæde, forberedelser til samvær og små gaver som drypper på de fleste af os.  Jeg går, som altid, måneden i møde med spænding og glæde.





Og når vi nu lige er omkring emnet, gaver som drypper på de fleste, så husk lige på, at det altså ikke er en naturlov, hverken globalt eller her til lands. Der er rigtig mange steder, hvor både du og jeg kan give en hånd eller et lille beløb til nogen som virkelig trænger. 
Børns vilkår, Mødrehjælpen, Hjemløseavisen, gaver som støtter udsatte borgere, tja der er nok at vælge mellem. Man ku jo starte med en skilling til alle dem, som trods bidende kulde, sidder og spiller af et godt hjerte, lige midt i vores andres travlhed. De fleste af os, kunne så let som ingen ting, som vane, have mønter i lommen til samme formål. Lær feks de små glæden ved at give, og at os som har mere end rigeligt (hånden på hjertet) sagten kan give og dele. 
Go december til alle.

4 kommentarer:

  1. Go december til dig også.
    Jeg tager til julemarked i Roskilde om lidt. Jeg var der sidste år og synes det er spændende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var der i dag og enig Kirsten, det var ganske fint og hyggeligt.

      Slet
  2. Ja, det er den travle tid, vi går i møde, men den er og bliver jo ikke mere travl, end vi gør den til. Jeg har i hvert fald tænkt mig at tage det så roligt som muligt og bare nyde lys, nisser og hyggen, der følger med.
    Selvfølgelig skal vi hjælpe, hvor vi kan. Datteren har fået lidt julehjælp i form af en pakkekalender med anvendelige ting i en husholdning, der skal løbe rundt for få kroner. Og så skal jeg naturligvis også have fat i 'Hus forbi'. Og du har helt ret - gademusikanterne skal man altid have en (guld)mønt til. Det er som regel Adam, der deler ud af fars og mors mønter :-) Også god december til dig. Det er så skønt, når der også er nogle små at forkæle :-)
    Kh Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er vist ret enige omkring december og dens indhold Lotte. Vi når hvad vi når. Løber stærkt efter noget og lader noget andet ligge. Jul bliver det uanset hvordan vi roder rundt. Go december til dig.

      Slet