Maren Uthaugs første roman, er uden overdrivelse, den bedste bog jeg meget længe har læst. Hun skriver som, at en lille venlig engel fører både hendes pen og hjerne. Hvor pokker får man ellers alle de forrygende gode ord fra? Hvordan mestrer et helt almindeligt menneske, at sætte alle de fine ord sammen, så de giver så forrygende høj læse glæde hos alle os andre.
Jeg er vist langt fra den eneste begejstrede læser. Bogen har fået de bedste anmeldelser og bliver vist nærmest pisket ud ad døren uden nævneværdigt besvær.
Enten er man en fandens god forfatter, eller totalt skør i bolden, eller en kombi af begge dele og ved et hændeligt uheld fik man skrevet noget som ramte en udgiver.
Jeg læser med glæde også Marens Blog og ÆÆÆLLLLSSKER hendes ord og tanker, og er ret sikker på, at havde den kvinde ikke netop været seriøs godt skåret i hovedet, havde den blog aldrig blevet læst af så mange, hendes skønne tegnefigur aldrig gået i så manges hjerter og så havde den bog her, ganske enkelt aldrig set dagens lys.
Jeg gider ikke gentage alle de andre og bedre anmeldere, så find bogen på nettet og læs hvad der skrives og derefter, bare tro mig på mit ord og læs den bog i en pokkers fart.
Selv åd jeg den råt. Nu har manden gjort det samme. To bøger mere er blevet indkøbt til gaver. Skulle det mon ikke være anbefaling nok?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar