Den gammeldaws type.

Til hverdag føler jeg mig ellers ret moderne og med på det meste, men når vi når juletid slår det klik. Fjer og blæk er det godt nok ikke, men altså, håndskrevne julekort hører sig bare til. Jeg vil både have og sende. Det første får jeg stadig opfyldt, dog i mindre omfang end før i tiden. Det sidste sker uden diskussion. Jeg ender hvert år, med en opblussen af en gammel og kronisk sceneskedehindebetændelse, men frem skal juleposten altså. I mit næste liv, vil jeg tage et kursus i skønskrift, så jeg kan sende lige så smukt skrevne kort, som mine søstre og mor. I det her liv varmer jeg mig ved tanken om, at det er tanken der tæller og skriver videre med en skrift som er stilforvirret og skrå i alle retninger. I år har kuverter og kort fået stjerner på, så kan modtagerne hvile øjnene på dem, så søsygen fra min skrift presser dem i knæ.

Jeg prøver sågar at være personlig i mine hilsner. At ramme noget som er sket, eller jeg ønsker vil ske for nogen. Jo, det er et stort arbejde og jo, det koster en lille fin formue og jo, det er meget nemmere med pc og sms, men i får mig altså ikke fra det. Nu har jeg brugt min dejlige søndag på, at købe endnu mere garn til lageret og skrive julekort.Det var jo i grunden ganske hyggeligt og man kan godt gå hen og blive helt varm om hjertet, når man sådan gider fordybe sig i årets gang og hvem jeg tilbragte timerne med og til hvad. Sådan et år drøner jo bare afsted og så er det i grunden ganske fint, og sikkert også sundt, at bruge en enkelt dag af et år på, at reflektere og mindes hvad der egentlig skete. Ikke kun i det ydre, men vigtigst, i det indre.

Jeg har den tid jeg lyster for jeg er alene og i Ribe.

I morges drog den ældste afsted til endnu en sæson i den franske sne. Nogen skal jo lave maden til sultne skigæster. Ham ser jeg først igen omkring marts/april, med mindre han finder på noget nyt.

Alle mine piger her fra byen, er draget mod København og har gjort sig klar, til en dejlig lang ferie i Thailand. De tager både jul og nytår med. Jeg under dem det bedste, men savner dem allerede.

Tirsdag er det den mellemste som rejser. Han og konen og den lille smækre Amarkaner, skal tilbringe jul, nytår og første del af januar på tenerife.

Onsdag drager jeg selv hjem til Køge igen. Hjem til julerier, mørke morgener og aftener, men masser af levende lys og gode sager. For min skyld må alle holde den jul lige hvor, med hvem og hvordan de ønsker, bare de ikke roder i mine julegryder.