tirsdag den 21. januar 2014

Forbandet god stil.

For lige at runde dagen af, nappede "den lille" og jeg lige en latté og kage i Royal Cafe. Hold nu op, hvor kører den café altså bare sin helt egen og helt gennemførte lækre stil. Lækker med et skævt vrid og små pusseløjerligheder. Jeg kommer der ikke ofte, men gerne. Kagen var på ingen måde nødvendig, men lokkede med den lyserøde fluffy marrengs. 
Tidligere havde vi både nået en kaffe i Torvehallerne og frokost hos La Galettes, samt for mit vedkommende, kontrol hos den søde kæbekirurg. Han vendte tommelen op og mente ikke, at vi burde mødes igen. Det har jeg hermed sagt videre til hele mit tandsæt inc det samlede rodnet. Den slags må man vist gerne fejre og ja, så skulle den lille yndling da også lige sendes på skiferie med fyldt mave og manér. En uge skal han boltre sig i den franske sne og hygge med brormand, som til daglig jonglerer med både snowboard og grydeserien på skisportsstedet. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar