søndag den 2. februar 2014

Ugen der gik, men uden synlige beviser.

Ingen billeder, men derfor kan der jo godt ske noget og det som sker bliver ikke ringere uden fotodokumentation.
Uge fem, var ugen, hvor jeg kom helt op i højeste gear med dansen igen. Der hvor der kører to koreografier sideløbende med cymbale øvning og Burn Out. Så bliver den front ikke bedre. Der var også et jubilæum i danseforeni gen, som var en aften spækket med dans og sluttede med fri dans til live band. Dans er lige som al anden form for energi. Jo mere du bruger, jo mere får du. Jo mere man danser, jo mere lyst får man til at danse endnu mere. Jo mere man kan, jo mere vil man lære. Sådan har det også været for mig og lige nu krydser jeg af på ønskelisten over sommer woorkshops jeg kan tænke mig, at kaste mig over. Jeg er den skole jeg er og der bliver jeg. Jeg ELSKER min lærer og hendes undervisning, omsorg og støtte, men vi kan alle vokse af, at drage ud i verden en gang i mellem, og se verden med nye øjne. Høre hvordan tingene også kan vinkles og om der lige skulle være noget du kan bruge. Til sommer tror jeg det er tid igen, at komme ud og få lidt ny energi ind i systemet.
Ugen var også den, hvor jeg nåede længere på min mohair trøje i glade farver og hvor et stykke stof er ved at forvandle sig til en nederdel som kopieres frit.
Ugen hvor den ene bog afløste en anden, som også lige straks er læst. To gode julegaver.
Ugen bød på en sprit ny baby girl i omgangskredsen. En pige så yndig og sød, at jeg kun kunne hviske nåååååååå, da jeg så hende. Så ny og fin og dejlig. Så ventet og så hårdt brembragt.
Det var heldigvis også ugen, hvor jeg var sammen med min lille yndling fra Amager. Den gladeste og altid grinende krøltop. Hun ligner en engel med sine lyse krøller omkring hele hovedet. En hel lang dag, helt fra kl 8 til 21, fik helt for os selv. Fri for "de gamle" og helt frit spil til den gode relation mellem farmor og lille darling. Selv om jeg på vores tur, tabte mit dankort og desværre ikke fandt det igen, kunne det ikke bringe det mindste skår i glæden. Vi hyggede os på bondegårds legeplads. En genial kombi og til farmors store glæde, sprang den krøllede sol frisk ind til diverse dyr med stor selvfølgelighed og uden frygt. Det glæder jo en gammel bondepige at se den slags naturlig omgang med dyr.  Sådan en dag giver plads til gode historier og dejlige oplevelser sammen, lige til at gemme for begge parter, som VORES. 
Ugen slutter med besøg af "de små" som vil blive hevet ud i naturen på sådan en lun og mild søndag eftermiddag. Senere skal vi spise sammen og høre hvad de mon har oplevet siden sidst. 
Søndag er både start på det nye og afvikling af det gamle. Noget med både minder på godt som ondt og håb for det nyes komme, sådan noget bød ugen også på. En masse nyt for en hårdt prøvet regering og en masse nyt og stort opbrud i et godt gammelt parti. SF skal ud og relancere sig selv. Tilbage og se sig selv og hinanden dybt i øjnene og spørge hinanden om vi alle stadig gider hinanden og det samme. Sundt for et parti, sundt for et parforhold, sundt for alle relationer, så derfor slet ikke bare en katastrofe. Hvis SF trækker Tarotkort har de helt sikkert trukket DØDEN. Det tror mange, meget fejlagtigt betyder at nogen skal dø. Sådan er det IKKE. DØDEN betyder, at noget et forbi og noget nyt kan opstå hvis om om vi ønsker det.
Som for såvel søndage, som for SF, er der en mulighed for en ny start. Indholdet må vi selv, hver især og sammen arbejde for.
God uge til alle.

3 kommentarer:

  1. Hold da op, Stella! Det var jo nærmest en hel nytårstale, du fik frembragt dér for uge 5 :-) Men sikke også meget, du har nået at opleve. Og kloge refleksioner over dem. Jeg kan slet ikke vente til uge 6 ;-)
    Kh Lotte

    SvarSlet
  2. Herlige oplevelser du har fået i uge 5 :-)
    Kan også kun tilslutte mig den med ikke at kunne vente på uge 6 ;-)

    SvarSlet
  3. Uhhhhh bare jeg, eller uge seks, kan leve op til de store forventninger. Nå men ellers må vi nøjes med mindre.

    SvarSlet