En af de der mærke dage.

Efter fødslen af sine børn, vil jeg klart kalde den første skoledag, som en af de helt store dage i mors liv. En af de dage, hvor mor synker meget store klumper og prøver at holde springvandseffekt lidt i ave. Første skoledag markerer i meget høj og mærkbar grad en skillelinie mellem lille barn og stort skolebarn. Mellem at være afhængig og til, at være selvhjulpen og selvkørende på rigtig mange områder. En epoke er slut og kommer aldrig mere tilbage. Man kan læse, skrive og regne, snørre sine sko, gå over en vej og nogen endda tage en bus uden mor. Enhver mor mærker et stort stik i hjertet den dag. Slut med at have et lille barn. Nu er man mor til et skolebarn, som man naturligvis følger spændt. 

Den næste store dag er blandt andet den dag, hvor poden spyttes ud i den anden ende af skolesystemet. Først den store dag, hvor de forlader folkeskolen. Så måske den helt store tudetur når studenterhuen sættes på, eller et håndværs svendebrev overrækkes.

I dag blev min "den lille" færdig med sin bachelor fra CBS. Jeg må indrømme, at jeg nok var den som var mest nervøs i den halve times tid, hvor han var inde i den varme stol. Selvfølgelig klarede han sig fint, mangler kun en enkelt eksamen mere, før endnu en epoke er slut. Igen mærkede jeg et gip i hjertet af både sorg og svulmende stolthed. Sorgen over, at vi alle bliver ældrer og ungerne mere og mere uafhængige er blandet godt op med stolthed over det samme. For jeg er jo uendelig stolt, når jeg bagefter mødes til kaffe med en høj flot og stolt ung mand, som oven i købet er min. Tænk at jeg har været med til, at lave og forme ham. På fredag skal han fejres med mere end kaffe og kage.

De stolte forældrer gik til gengæld på tapas/vinbar og skålede for både drengen og midsommeren og nød et levende lys i en læfyldt krog udendørs. Det var trods alt også et slag bål.