søndag den 22. juni 2014

Ferie.

Mine Madplaner holder holder ferie fra nu. Den kommende måneds tid, er mine dage alt for fulde af ferie, ture, rejseliv og fridage til, at der kan tales om nogen som helst holdbar planlægning. 
Planlægning af mad og indkøb holder 100% for mig i hverdagen. En kæmpe hjælp, som både sikrer inspirationen, kreativiteten, alsidighed og god økonomi i både tid og penge.
Lige så meget planer er en hjælp i hverdagen, er de skønne at slippe for når kalenderen viser ferie. I sådan en tid, giver ingen planlægning, nemlig lige præcis luft og plads til spontanitet og anden kreativitet. I ferien skal der i mit liv være plads til, at droppe både ind og ud, at spise når man har lyst og til det man har lyst. 
Madplaner kommer helt sikkert på tapetet igen og lige så sikkert på bloggen, men lige nu er der ferie både her og der. 
Håber nogen har nydt godt af mine første bud og måske ser nogen frem til nyt. Jeg aner det ikke, men vil snart dukke op med fornyet energi og inspiration.



2 kommentarer:

  1. Jeg har nydt godt af dem.
    Dine madplaner er altid super inspiration og et spændende udgangspunkt.
    Hvis jeg ikke lige får lavet noget af det, er det om ikke andet spændende læsning.

    SvarSlet
  2. Tak Kristine. Dejligt at høre, at mine planer kan være til inspiration for andre.

    SvarSlet