Smag Verden.

Jeg fik ikke smagt så meget på verden, men jeg fik set forskellig fin dans og hørt noget musik og set de mange forskellige boder.

Rask ville være et for stort ord at bruge om mit helbred, men jeg kom afsted og jeg fik en dejlig dag. Faktisk en rigtig god dag. Jeg fik danset og nyd hvert trin. Jeg kunne have danset meget mere. Jeg var slet ikke nervøs eller spændt, bare i festligt danse humør og kunne nyde at optræde og vise hvor langt jeg og vi er nået i vores dans.

Der var rigtig mange mennesker mødt op på trods af det lidt ustadige vejr. Der er ingen tvivl om, at det arrangement er populært. Mange har lagt både kræfter, tid og sjæl i det. Folk brænder for sagen og for dagen. Dejligt at være en del af. 

Selv var jeg omgivet af de sødeste og dygtige dansere fra Suzzane Potempas danseskole, men også Olga og hendes mor, "de to små" og en større og hans lille frækkert. Jeg bliver altid meget glad og rørt, når jeg gang på gang oplever, at mine nærmeste støtter op om min dans. Det er ikke den nemmeste ting for store drenge, at sluge den kamel, at deres mor skiller sig ud, med en meget (i nogens øjne) grænseoverskridende hobby. Måske er de godt opdraget, måske er de bare blevet så gamle, at rummelighed er blevet en naturlig del af deres tanker, måske kan de bare se at mor brænder og er glad. Hvem ved hvad, men møder op gør de altså. Giver en hånd med hvor der er behov, jonglerer socialt blandt dansedullerne, klapper, fotograferer og aller størst, danser med, når der er fællesløjer på programmet. Fælles arrangementet denne dag, var et kæmpe slør, som af fire personer blev løftet op i luften mens vi andre kunne danse under det. Den slags tiltrækker børn og mange andre. Det er simpelthen for spændende til, at holde sig væk fra.

Olga kunne dog kun kort lokkes med, hun havde nemlig ventet længe på, at scenen skulle blive tom og klar til hende. Totalt modigt, at være tre år og i mange andre henseender være klistret til mors bag af generthed, at indtage en hel stor scene helt alene og kaste sig ud i en koreografi stykket sammen af alle de fine trin og bevægelser som man lige har suget til sig. Hvem sagde lille Pippi?

For en lille dejlig svigerdatter må det være noget af en mundfuld, men hende her har mere end et ben i næsen og bokser med opgaven og hænger på så godt hun kan. Sej pige.Hvem sagde Pippi?

I går var hun stillet en hemmelig oplevelse i udsigt som afslutning på dagen. Jeg førte dem til Københavns eneste og sprit ny åbnede Portvinsbar i Kingosgade. Igen et nyt univers. Såmænd også for mig, som trods alt har smagt de ædle dråber før og elsker dem. Men hvad er portvin sådan dybere? Den slags kan man sagtens blive klogere på i den lille lækre bar. Meget enkelt lidt retro sted, hvor vægten ligger på det som hældes i glasset. Ingen tvivl. Vi vil tage Portvinen til os. Ikke bare mig, men mange og mange unge. Jo, jeg er sikker.