fredag den 31. oktober 2014

Dansens Dag.

Den internationale dag er jo hvert år d 29 April. Men dagen i går var på alle måder en dansens dag.
Jeg lagde ud med min privat time, hvor jeg fik endnu en bid af den koreografi, som min danselærer er igang med at lave gil mig. Ja faktisk til os, for vi er to, som pt lærer den samme dans, men på hver sin måde, og til sidst skal den sættes sammen til en gruppe dans. Vi har store og meget hemmelige planer med den dans, men lige nu er vi kun på puslespil stadiet med den. Der bliver klippet og klistret, lagt til og taget fra og den proces er altid sjov at være med i.
Efter en tur rundt på Mørrebro, lidt frokost og en rensning af hovedet samt ny energi i benene, var jeg tilbage på dansegulvet, til den ugentlige time Burn Out. Mavedansens svar på Zumba. Således opvarmet, kunne vi i samlet flok iføre os vores kostumer og høre klar til aftenens optræden i VerdensKulturCentret. 
En stor aften, hvor vi fejrede vores danselærers femogtyve års jubilæum som underviser. Hende har vi alle på skolen meget at takke for, og det prøvede vi at gøre i aftes.
En lang dag, en dejlig dag, en vigtig mærkedag. Endnu et slag for sen dans som vi på skolen alle er blevet grebet af og bruger en stor del af vores tid på. En passion er det blevet. En naturlig måde at bevæge sin krop på. En sjov leg med at finde nye udtryks måder og måder at bevæge kroppen. Bevægelserne og musikken går langsomt i blodet, så er du bange for den slags besættelse, skal du holde dig langt væk fra Orintalsk Dans. Sig ikke jeg ikke har advaret. Har du stadig lysten, kan jeg kun sige Go Og sæt igang. Du vil aldrig fortryde det og jo, det er fir alle, uanset kropstype eller alder. Der er plads til alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar