onsdag den 24. december 2014

MÅL.

Tæt på målet var vi jo i går. Vi havde "De Små" på besøg til lang våd travetur, gennem en mørk skov med tæt på oversvømmelse. Turen hører sig til lillejuleaften. Sådan er det og sådan blev det.
Risengrød er også fast tradition den aften. Risengrød med nisseøl. Vi holder fast i traditionerne på den måde, ikke mindst fordi, at grøden er basis for næste dags dessert, så smart er det tilmed.
Vi åbnede også vores første julegave. Fire mennesker havde slået sig sammen om kræs til vores musik og tv oplevelser. Ting som vi aldrig selv ville få købt/aner eksisterer/kan installere. Nu har vi super lyd på både tv og anlæg, kan se det nyeste nye på DVD og pænt ser det tilmed ud. Tak til sådan nogen børn, som gider tage hånd om forældrenes tekniske svagheder. Nu er vi vist opdaterede på teknikken. 
Nu sidder vi så her og har taget hul på julens sidste dag. Kulminationen på en hel måneds ventet og spænding. Fjernsynet underholder, kaffen indtages sammen med Go Morgen Danmark og et snart meget stort hækletøj. 
Vores jul er for første gang nogen sinde, alene jul. Kun os to. Det gør det hele en kende mere enkelt. En noget forenklet og moderniseret middag, en stille dag, intet juletræ. Bare en hyggelig stille dag, med en god middag og aften i vente. 
Rigtig god jul og en dejlig aften til alle mine læsere.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar