Den evige flugt.

Der er ikke meget hygge her i hjemmet pt. Hjemmet er både af lave og af plastik. Her ikke dufter, men lugter tungt af maling og vi har stadig kun få muligheder gor en siddeplads. Derfor er enhver lejlighed for socialisering andre steder mere end velkommen.

Lørdagen blev tilbragt i København, med to af de dejlige danseduller. 

Formiddagskaffe hos KAFFE på Istedgade, frokost hos BIOMIO på Halmtorvet og eftermiddags kaffe på en sød lille café på Istedgade. Dagen løb hurtigt afsted i det hyggelige selskab. Pludselig var det aften og tid til at gå hver til sit igen. Vi kommer vidt omkring i vores samtaler. Vores venskab er opstået gennem dansen, men for hvert møde, kommer vi tættere på hinanden. En stor fornøjelse.

Vi er fra tre forskellige årtier, men det føles ikke som et problem. Blot en konstatering af, at vi er forskellige steder i livet, men sammen supplerer vi hinanden fint og da dansen er vores fælles tredie, er det den vi har som omdrejningspunkt og den, som mange af vores snakke går ud fra. Men vi kommer vidt omkring, også geografisk. Den ene bor lige om hjørnet, jeg i Køge og den tredie i Sverige. Altså strækker sådan en aften sig hurtigt meget længere for nogen af os, når transporten sker med det offentlige. Der er indlagt overraskelser og små forhindringer sådan en lørdag aften, men hjem kom alle da. Hjem til plastik og maling og forventningen om, hvor fint mit hjem bliver inden længe.