søndag den 29. marts 2015

Jeg kender en ægte troldmand.

En mand, som tryller i guld, sølv og ædelstene. Han er guldsmed, endda med en vaskeægte guldmedalje. Han laver smykker for nogen af de navne, som mange af os kender fra bladene og vil give en arm for at eje et smykke fra (dumt at give en arm væk, hvis man vil bære smykker). Men han laver også egne ting og sager og er med på de idéer vi andre får. 
Jeg lærte ham at kende som min søns ven. Som en rigtig god ven, som et fint menneske med værdierne på rette hylde. Som en sjov og altid festlig fyr, som aldrig går af vejen for en fest. 
Jeg vidste, at han var guldsmed, men havde ikke set så meget fra hans hånd, da jeg på et tidspunkt fik lyst til, at få designet en ring, som lå som et billede inde i mit hoved. 
Ind over ringen, skulle der ligge en engel. Mit varemærke, englen,som jeg også selv har tegnet og fået smedet ind i lågen til vores gård og som er en stor del af mig som person og mit job. Englen på ringen skulle være en kopi af den engel, som min mand til min fyrre års fødselsdag, havde fået designet i kopper, liggende på kanten af et stort farvet glasfad, lavet af en kunstner ved navn Ivan Boytler.
Den lille dame i kobber, er en form, som Ivan har lavet andre ting i, påsat små fuglevinger i støbt kobber. Jeg anede ikke at jeg ønskede mig sådan et fad, men det har været et af mine kæreste ejendomme siden. 
Den lille dame fra fadet fik jeg nu guldsmeden, Christian Hulsbæk til, at kopiere ned i den lille bitte størrelse, formet af Christian. Jeg valgte hende i sølv, med en lille bitte diamant på skulderen. Næsten ikke synlig, men pludselig opfanget af et lys, som en lille detalje, som en lille skønhedsplet eller tatovering.
Da jeg blev halvtreds, havde min mand så fået lavet en ring magen til, men i guld. 
På en eller anden måde kunne jeg ikke forlige mig med guldringen alene på en finger og på skulle den altså. Derfor har jeg altid gået med begge ringe på samme finger. Et irritationsmoment har det bare været, at ringene drejede sig lidt engang i mellem, så de kom til at sidde forskudt, og irriterede mine fingre. Jeg fik derfor en idé om, at bygge de to ringe sammen til én og sætte en lille sten eller to ind i mellemrummene. 
Troldmanden var klar. Han har leget og tryllet endnu engang. Til min store tilfredshed. Nu har jeg min unikke, smukke englering, som sidder lige som den skal på min finger. Sådan her er det rigtigt.
Da jeg alligevel var forbi, fik jeg ham til, også at lave et par fine ringe med & og # i oxyderet sølv til mig. Én til pegefingeren og en til lillefingeren.
Nu har jeg haft alle tre ringe på en del timer, og kan mærke, at de føler sig hjemme og godt til rette. 


Står du og skal have lavet et unikt smykke til dig selv, din kæreste, konfirmanden, forlovelses/vielsesringe, eller måske have lavet et andet smykke ud af et gammelt arvesmykke så giver jeg gerne kontakten videre. Hos Christian Hulsbæk går du ret sikkert ikke forgæves. 
Jeg ved, at min kollage er lidt forstyrret af, at jeg har skrevet ind over den. Dette valg har jeg taget, da jeg har lagt Christians smykker på min side og med respekt for ham, vil jeg gerne sikre, at billederne ikke nemt kan bruges i andre sammenhænge end her og til inspiration for andre. Der findes desværre mennesker, som ikke helt har styr på ophavsretten og i det hele taget på god etik omkring andres hårde arbejde. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar