Den danske sommer er en ung blond pige.

Nuvel ja, men det kan foråret altså også være, kan jeg hilse og sige. I går blev mit smukke barnebarn konfirmeret. På en smuk forårsdag hvor solen skinnende ned hele dagen. Temperaturerne viste sig fra den side, hvor de yngste kan lege ude hele dagen, blæse sæbebobler og tegne med kridt på fliserne.

Hun blev konfirmeret i den søde lille landsbykirke Hviding nær Ribe, af en præst som taler til de unge og jonglerer hjemmevant med humor. 

Fra kirken blev pigen i den smukke kjole med tyl og strut og ret så høje hæle under fødderne, fragtet afsted på en af de virkelig store traktorer. 

Lige rundt omkring gården hvor pigen har tilbragt det meste af sin barndom, for at hilse på den elskede hest, som i dagens anledning var smukseret, olieret og flettet som til et større stævne. 

Sådan en omgang får farmors hjerte til at hæve op og buldre og banke. For se det er Pippigirlpower af klasse om noget er. Så er man godt igang med, at cementere sit eget værd og egen rolle i kønskampen. 

Festen foregik i små hyggelige lokaler. Ikke de bedste som udgangspunkt. Der blev knoklet op til dagen og det gav pote. Pigen fik den dejligste fest i det sødeste rum, med god mad og glade gæster. 

Farmor havde både hvervet som fotograf, toastmaster og den som holdt en tale og overrakte vores gave. En uge med os til NY. Altså hvervet, at tænde små julelys i en fjorten årigs øjne. Et hverv som giver glæde tilbage. Jeg glæder mig så meget til, at opleve NY igen. Denne gang med en pige, sidst var det en ung mand. Måske er der forskel, måske ikke. 

Jeg indrømmer gerne, at NY og power shopping og Amerikansk livsstil ikke er helt lige mig, men jeg ved, at vil man opleve byen, er det genialt sammen med en teenager. Den by og det land, står for fremtid, storhed, drømme, håb, livsstil, de rigtige mærker og mad for netop den alder. Den by byder på så mange store oplevelser. Alt er stort der ovre. Jeg glæder mig til gensynet.