mandag den 22. juni 2015

Den indledende runde.

Weekenden bød på den nye lille taske, som nu ligger klar til NY. En legeaftale med en lille fyr, som lige krævede lidt tilvænning med nedadgående mundvige, før han godt kunne se, at jeg måske ikke er lige så farlig som først antaget. En café tur med Olga og hendes tykmavede mor. En snurrende vaskemaskine, som leverede tøj som nu ligger klar til at blive pakket endeligt ned i den nye kuffert. Nu kører jeg på Echinaforce dråber, som skal jage den snert af feber og smertende hals som dunker faretruende, væk. Selvfølgelig kan mit sarte immunsystem mærke, at jeg er oppe i gear. Sådan er jeg, så det er slet ikke nyt. Men jeg har ikke tid. Ugen som står foran mig er fyldt op. Der skal først og fremmest danses. Der skal bla optrædes. Der skal pakkes,mgøres klar, overleveres hus, hjem og kat til kærlige hænder. Der skal besøges frisør og akupunktør, der skal hentes ferie pige, der skal spises med nogen hist og nogen pist, der skal ordnes lidt i en have,mon er lige ved, at gå over sine bredder. Der er nok at se til og nok at se frem til. Nedtællingen er igang. Spændingen stiger. Jeg er klar. Jeg skal bare lige..........


Ingen kommentarer:

Send en kommentar