onsdag den 7. oktober 2015

Den første duft af jul.

Når man har afsluttet sidste maske på den første hjemme strikkede julegave, så er det lige som om, at der dufter bare en lille bitte smule af gran og marcipan.
For ikke krea mennesker,  lyder det vist som helt gak, at begynde at snakke om julegaver den ottende oktober. Men tro mig, det er ikke et splitsekund for tidligt. Hvis man skal lave bare et par enkelte ting selv, så er dette tidspunkt på ingen måde for tidligt. Jeg skal såmænd nok nå det hele, men det er nu jeg går igang. Planer har jeg som altid masser af. Spørgsmålet er, også som altid, hvad og hvor meget jeg får ført ud i livet. Det tager jeg ret så roligt. Home made er ikke et krav fra min side. Nogen får og andre får det købte. Nogle år mere af det ene end det andet. Tiden må vise, hvordan det års gaver former sig.


Lige nu regner det og ser på alle måder ud som en dag, som kunne være perfekt til at lave julegaver i. Men nej, jeg er ikke tidligt oppe for ingenting. Morgen yoga kalder. De stive lemmer skal rettes ud og vækkes til live igen. For denne torsdag står også på dans. Hele tre timer vinker forude. 
Afsted med mig 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar